Kan du se dig selv i en organisation i udvikling? Vil du være med til at sætte dit eget præg og samtidig få en alsidig uddannelse med speciale i offentlig administration? Så er du måske vores nye kontorelev i Sundhedsdatastyrelsen. Om Sundhedsdatastyrelsen og direktionssekretariatet I Sundhedsdatastyrelsen arbejder vi for et bedre sundhedsvæsen gennem øget brug af data og understøttende digitale løsninger. Som medarbejder i Sundhedsdatastyrelsen er du med til at skabe fundamentet for et stærkt dansk sundhedsvæsen.
I direktionssekretariatet har vi en central rolle i at understøtte styrelsens strategiske og driftsmæssige mål. Vi sidder tæt på direktionen og vores nærmeste kolleger arbejder med kommunikation, jura, økonomi, organisationsarbejde, strategi, HR og direktionsbetjening.
I din praktiktid vil Sundhedsdatastyrelsen blive en del af Digital Sundhed Danmark som led i sundhedsreformen og du vil få mulighed for at indgå naturligt i denne transformation.
Din hverdag hos os Som kontorelev med speciale i offentlig administration får du en bred 2-årig uddannelse, der veksler mellem praktik og skoleophold på Niels Brock. Uddannelsen indeholder desuden også en mulighed for studietur til Bruxelles.
Som elev vil du være med til at holde gang i hjulene, og du får mange alsidige opgaver, både projektorienterede- og rutineprægede. Med base i direktionssekretariatet, vil du opleve forskellige afdelinger, og prøve kræfter med både interne og eksterne opgaver. Der vil være rig mulighed for selv at komme med ideer og input til dine arbejdsopgaver.
Du vil starte dit forløb i direktionssekretariatet, der består af 30 medarbejdere, der arbejder med alt fra kommunikation, ledelsesbetjening, økonomi og jura, til intern administration. Herfra vil du samarbejde med alle de interne afdelinger i Sundhedsdatastyrelsen. Der er samtidig mulighed for selv at påvirke retningen af dit elevforløb, så der kommer ekstra fokus på de opgaver du finder spændende. Du kan forvente en alsidig hverdag i et miljø med uformel omgangstone blandt dine kollegaer.
Du vil være med til at løse flere forskellige opgavetyper inden for: - administration
- ledelsesbetjening
- koordinering af møder og konferencer
- kommunikation
- sagsbehandling
- diverse projektarbejde
- økonomi
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Inden du starter hos os, har du gennemført EUX, HHX, HG, HGS, HGV eller har bestået en gymnasial uddannelse med et efterfølgende 5 ugers EUS-forløb.
Er du over 25 år eller derover, og ikke har et af ovenstående forløb, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at blive realkompetencevurderet (RKV). RKV’en skal vedhæftes din ansøgning.
https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/adgang-og-optagelse/realkompetencevurdering Du trives i en hverdag, hvor nogle perioder er travle, og hvor opgavernes omfang kan variere meget.
Desuden regner vi med, at du:
- har ordenssans og arbejder ansvarsbevidst med alle opgaver
- har gode samarbejdsevner
- er omstillingsparat og klar til nye udfordringer
- kan formulere dig både mundtligt og skriftligt
- er serviceminded.
Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, selvstændig, har et godt humør og er indstillet på at samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere med meget forskellige baggrund.
Hos os får du:
- mulighed for at få ansvar for egne opgaver.
- et struktureret onboarding-forløb, hvor du bliver klædt på til det videre praktikforløb i Sundhedsdatastyrelsen.
- en hverdag i en styrelse med fokus på social trivsel både i afdelingen og igennem Sundhedsdatastyrelsens Personaleforening.
Vi er en fleksibel arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge, inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København tæt på offentlig transport, og vi har fri parkering på området.
Om ansættelsen Du ansættes efter bekendtgørelsen om kontoruddannelse med speciale i offentlig administration.
Din ansættelse, løn og pension følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem OAO-S, HK/STAT og Skatteministeriet.
Tiltrædelse er den 1. april 2025
Kontakt os gerne Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til Lene Knudsen på telefon 5115 8316.
Er du interesseret? Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning, cv og relevante bilag.
Ansøgningsfristen er mandag d. 17. februar 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 9-10.
Læs mere om os på
www.sundhedsdatastyrelsen.dk