1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Udløber snart

Region Midtjylland - SBU Fenrishus

Ambitiøs og engageret børnesygeplejerske til Fenrishus

Fuldtid

Permanent

Fenrisvej 37, 8210 Aarhus V, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2712749
|
Indrykket for 7 dage siden

Er du sygeplejerske, og drømmer du om at bruge dine kompetencer i et helt andet set-up end hospitalsverdenen? Ønsker du at arbejde med børn og unge i et afgrænset speciale, der vil give dig faglige udfordringer og udvikling? Så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Har du en stærk sygeplejefaglighed og lyst til at arbejde med børn og unge på højt et specialiseret socialområde? Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge med massive sundhedsfaglige udfordringer? Så er det måske dig vi leder efter.

Da vi har sygeplejersker i lykkelige omstændigheder, samt et ønske om at udvide vores sundhedsfaglige nattevagtsteam, søger vi nye kollegaer.

En af dine fornemmeste opgaver bliver at være med til at sikre børnene og de unge det bedst mulige børneliv, med de forudsætninger de er givet, samt at bidrage til at den sundhedsfaglige indsats går hånd i hånd med den socialfaglige indsats, idet de er hinandens forudsætninger i det daglige arbejde om kerneopgaven.

Fenrishus tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 0-25 år. Børnene og de unge på Fenrishus har massive og varige psykiske og fysiske handicaps. Det betyder bl.a. at børnene lever med sygdomme af uhelbredelig og livstruende karakter og har komplekse sundhedsfaglige udfordringer. Vi arbejder derfor ud fra den palliative tilgang, med primært fokus på det, der skaber lindring og livskvalitet for det enkelte barn og dennes familie.

På Fenrishus arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt, for at kunne bidrage bedst muligt til det gode børneliv. Vi behandler, i tæt dialog og samarbejde med egen læge, neuropædiater og "Teamet for lindrende behandling" de komplikationer børnene og de unge har, eller får, som følge af deres handicap. Indsatsen foregår ligeledes i tæt samarbejde med forældre eller værge.

Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads hvor du vil indgå i et lille tværfagligt kontaktteam omkring det enkelte barn.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver en del af et team på 18-20 sygeplejersker, der dagligt sikre den sundhedsfaglige indsats omkring børnene og de unge. 
  • En spændende arbejdsplads i et udviklende miljø, hvor respekt, omsorg, nærvær og åbenhed er nøgleordene.
  • En afvekslende hverdag, hvor der ofte opstår situationer, du skal tage stilling til i løbet af vagten.
  • At arbejde med den palliative tilgang til børn, unge og deres familier.
  • Et arbejde ind i specialpædagogiske tilgange og metoder, specielt den neuroaffektive udviklingspsykologi.
  • 10 introvagter i et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb ud fra dine forudsætninger.
  • Introduktion til SBU gennem et kursusforløb kaldet SBU piloten, et forløb på 6 kursusdage med fokus på faglige tilgange og metoder.
  • Intern introduktion til Fenrishus med undervisning i bl.a. belastningspsykologi, palliation, forflytning og magtanvendelser.
  • At du kommer til at referere til en sygeplejefaglig leder.

Forventninger til dig:
Når du er på arbejde, har du det sundhedsfaglige ansvar i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper i tværfaglige teams. Vi ønsker en åben, nysgerrig og engageret kollega, som vil medvirke til, at Fenrishus er et trygt og omsorgsfuldt sted at være for børnene og de unge, og samtidig en god arbejdsplads for medarbejderne. 

Det forventes at du varetager kontaktpersonsfunktion for 1-2 børn og deres familier.

Det forventes, at du aktivt deltager i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge, da den pædagogiske tilgang er nøglen til, at de sundhedsfaglige opgaver omkring børnene og de unge kan lykkes i dagligdagen. 

Af specifikke sundhedsfaglige opgaver kan bl.a. nævnes:

  • Medicindosering og –administration.
  • Håndtering af epileptiske anfald.
  • Håndtere sygeplejen omkring børn med respiratoriske problemstillinger, heraf håndtering af ilt og sug.
  • Følge børn til kontroller i sundhedsfagligt regi.
  • Bevare det sundhedsfaglige overblik over kontaktbørn.
  • Ajourføre sundhedsfaglig dokumentation løbende, så den lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Håndtere og koordinere akutte indlæggelser.
  • Håndtere grundlæggende sygeplejefaglige opgaver.
  • Varetage den sundhedsfaglige vagt – en vagt, hvor man er uden for normering.

Har du erfaring inden for børn og unge området er det en fordel, men ingen betingelse. 

Det forventes, at du har kørekort og har lyst til at køre børnene til aftaler ud af huset i vores busser. 

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ønskes et lavere timetal, er der mulighed for at imødekomme dette. Du skal forventes skiftende vagter i to holds skift, aften og nat, med arbejde hver 2,5 weekend på 6 uger.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsfaglig afdelingsleder Line Korning på tlf. 3057 2186 eller tilbudsleder Ulla Monrad Jensen på tlf. 2343 8525. Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg eller du kan søge oplysninger på vores hjemmeside og se filmen om Fenrishus.

Ansøgningsfrist: 23. september 2024 kl. 23.59
Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse 1. november 2024, eller før hvis muligt. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Børnesygeplejerske
Aarhus
Børnesygeplejerske
Midtjylland
Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Urinvejskirurgi

    Urinvejskirurgisk Afdeling søger sygeplejersker til afsnittet for indlagte patienter, AUH

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    vil DU være en del af vores velfungerende arbejdsfællesskab? Hvad har betydning for dig, når du skal vælge job? I urologisk afdeling vægter vi arbejdsglæde højt. Det gør vi fordi, arbejdsglæde skaber ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    På S8R, Psykiatrisk rehabiliteringsafsnit ved Aarhus Universitetshospital, søger vi sygeplejersker til fuldtidsstillinger. Der er mulighed for blandede vagter i to- eller treholdsskift, og vi arbejder... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Abildgade 78, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du sygeplejerske eller SOSU-assistent og interesseret i socialpsykiatri? Æblevangen søger sygeplejerske eller SOSU-assistent til fast stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er ledig fra 1. nove... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du en dygtig sygeplejerske med interesse og nysgerrighed for arbejdet med psykiatriske patienter, så kan det være dig vi står og mangler! Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse 01.12.202... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    BUA Skolebørn søger 1 sygeplejerske til en fast stilling på SENG 1 på 37 timer pr. uge fra d. 1. november 2024 eller snarest derefter. BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager d... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job