1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Struer

Struer Kommune

Ambitiøs og iderig leder til Midtbyens Botilbud

Fuldtid

Permanent

7600 Struer, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2807716
|
Indrykket for 6 dage siden

Vores nuværende dygtige leder har valgt at skifte spor, og derfor søger vi nu en engageret og visionær botilbudsleder, der vil tage stafetten videre og fortsætte den gode udvikling på vores bosted.

Stillingen ønskes besat den 1. februar 2025 eller snarest derefter. 

Som leder hos os får du mulighed for at arbejde tæt på praksis, gå forrest i udviklingen af nye initiativer og skabe en kultur, hvor samarbejde og selvledende teams er i centrum.

Vi søger en nærværende, ambitiøs og idérig botilbudsleder, der brænder for at skabe rammer, hvor både medarbejdere og borgere trives og udvikler sig.

Som leder i Handicap, Social og Psykiatri i Struer Kommune vil du sammen med dygtige lederkolleger spille en central rolle i at realisere kommunens vision om "det gode liv – tæt på" for borgere med handicap. Det betyder, at du skal gå forrest i udviklingen af meningsfulde tiltag for udviklingshæmmede borgere og samtidig skabe en stærk kultur af samarbejde og innovation blandt dine medarbejdere.

Om os

Midtbyens Botilbud ligger i centrum af Struer by og består af 24 boliger:

  • 12 boliger til længerevarende ophold for voksne udviklingshæmmede.
  • 12 kollegieboliger til unge udviklingshæmmede med midlertidige ophold efter servicelovens § 107.

Desuden omfatter ledelsesområdet et hjemmevejlederteam på 6 medarbejdere med udkørende funktioner, som har fysisk base på Midtbyens Botilbud.

Vi er i en forandringsproces, hvor vi arbejder målrettet mod at finde de bedste løsninger på kerneopgaven i et fremtidsperspektiv. Det indebærer løbende forandringer med fokus på udvikling af vores pædagogiske strategier.

Midtbyens Botilbud har ansat ca. 30 dygtige og engagerede medarbejdere med tværfaglige baggrunde, primært pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter.

Din rolle

  • Du vil være nærværende og til stede i hverdagen, hvor du ikke er bange for at tage en hånd med i praksis på gulvet og understøtte medarbejdernes arbejde.
  • Du skal gå forrest i udviklingen af nye initiativer, herunder etableringen af en café for udviklingshæmmede, der skal være et kreativt og socialt frirum for borgerne.
  • Du deltager i et formaliseret netværk med kommunes STU med det formål at skabe sammenhæng mellem skole, fritid og bolig for unge udvikingshæmmede.
  • Du vil udvikle og implementere strategier, der understøtter selvledende teams og samarbejde på tværs af faggrupper og funktioner.
  • Du vil lede Midtbyens Botilbud gennem den igangværende forandringsproces med fokus på at sikre den bedste løsning af kerneopgaven.

Vi søger dig, som

  • Er modig og iderig og tør gå forrest i udviklingen af nye løsninger og muligheder.
  • Har en nærværende ledelsesstil, hvor du formår at skabe tillid og motivation blandt medarbejderne.
  • Er ambitiøs og kan omsætte visioner og mål i organisationen til konkrete handlinger i praksis. 
  • Du har personlige og faglige ledelseskompetencer i forhold til at lede processer med høj kompleksitet, mange interessenter og forskellige indsatstyper. 
  • Du har styr på de vigtigste nøgletal og administrative mekanismer og formår at navigere i komplekse strategier om budgetter, investeringer og leverancer.
  • Indsigt i økonomistyring.  
  • Du er en person med let til smil, grin og bidrager til en stemning, som fremmer det bedste arbejdsmiljø. 

Vi tilbyder dig, 

  • Muligheden for at være en del af en handlekraftig organisation med en stærk vision og fokus på at skabe ”det gode liv – tæt på borgerne”.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere, der glæder sig til at samarbejde med dig om at skabe noget nyt og meningsfuldt.
  • Du vil som leder referere til chefen i organisationen Handicap, Social og Psykiatri.
  • Du vil det første halve år være tilknyttet en ledermentor, som sammen med dig udvikler organisationen i en retning, som matcher den tværgående strategi på området. 
  • Du vil være tilknyttet organisationens ledelsesnetværk, som består af 12 dygtige ledere, teamledere og faglige konsulenter. Ledelsesteamet arbejder på tværs af organisationen, og har en vigtig fælles indsats i at sikre udvikling af det specialiserede socialområde i Struer Kommune. 
  • Det vil være muligt at udvikle dit lederskab gennem coaching, seminarer og uddannelse. 

Er du klar til at tage næste skridt som leder og vil du være med til at gøre en forskel for udviklingshæmmede borgere i Struer Kommune? Så glæder vi os meget til at høre fra dig!

Mulighed for rundvisning 

Har du lyst til at besøge vores botilbud og få en uforpligtende samtale med den nuværende leder Bo Bakbo Carlsen, så kan Bo kontaktes på tlf. 51251391.

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst og efter principperne for lokal løn-dannelse. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Handicap, Social og Psykiatrichef, Lene Hornstrup, [email protected] / 24205097 eller nuværende leder Bo Bakbo Carlsen på tfl. 51251391. 

Ansøgningsfrist 

Ansøgningsfrist er torsdag den 23. januar kl. 12.00. 1. samtale afholdes tirsdag den 28. januar, og 2. samtale afholdes torsdag den 30. januar 2025. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Struer
Leder
Midtjylland
Ledelse
Struer
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Per Aarsleff A/S

    ANLÆG og BYGGERI

    Udviklingsorienteret sektionschef

    Fuldtid

    Region Midtjylland, Region Nordjylland

    Indrykket for 5 dage siden

    Motiveres du af at sikre høj motivation og udvikling blandt dine medarbejdere? Er du god til at skabe relationer og lede din organisation og på en motiverende måde supportere med at få samarbejdet mel... Læs mere
    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Andrupvej 1B, 7860 Spøttrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    H. C. Andersens Vej 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Struer
Leder
Midtjylland
Ledelse
Struer
Ledelse
Midtjylland