Er du selvstændig, nytænkende og serviceminded, nysgerrig på teknologi og har du en bred teknisk forståelse? Kan du træffe beslutninger på egen hånd og sætte pris på, at vi lykkes som et team? Vil du gerne arbejde på kanten af den nyeste udvikling indenfor robotter, selvkørende trucks og pallemagasiner? Så læs med, for vi har jobbet lige præcis til dig.
BILA® er et førende automatiseringshus, og i vores afdeling BILA® Products arbejder vi med Kawasakirobotter, pallemagasiner fra PALOMAT® og førerløse trucks fra Global AGV. Tre produkttyper, der hver især skaber mere effektivitet for virksomheder og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Dit primære fokus vil være på produkter fra Kawasaki og PALOMAT®
Din faglige baggrund omfatter en god elektrisk forståelse og nysgerrighed på udvikling. Du kunne have en baggrund indenfor automatik, elektronik eller anden relevant håndværksmæssig uddannelse og erfaring.
Du har kendskab til netværk, MS Windows, PLC og SEE Electric – alt efter dit niveau udbygger vi det sammen.
Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver og kunder, så du skal være selvkørende og kunne prioritere dine opgaver. Hjælpen er dog altid indenfor rækkevidde. Til hverdag er vi nemlig et hold, som hjælper hinanden med at yde den bedste service og levere de rigtige produkter til vores kunder.
Under din opstart får du en kollega, der giver dig grundig oplæring og støtte til at komme i gang.
Tonen er let, og energien er god – sådan opnår vi de bedste resultater, imens vi har det sjovt med hinanden.
Du er en stærk el-teknisk person med baggrund indenfor automatisering eller det elektriske miljø suppleret med mekanisk flair og forståelse. Du har praktisk erfaring med fejlsøgning på maskiner og PLC-styring.
Din faglige baggrund kan både være elektriker, tekniker, maskinmester eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har erfaring med PLC og SEE Electric og interesse for området.
Derudover har du teknisk gå-på-mod, nysgerrighed og viljen til at lære nyt. Du skal have en struktureret tilgang til dine opgaver og trives med en stor kontaktflade, højt tempo og en til tider uforudsigelig hverdag. Kvalitet og grundighed er kendetegnende for din adfærd, ligesom du er serviceminded og selvstændig.
Du behersker dansk og engelsk – både på skrift og i tale. Og skulle du have mod på det tyske, så er det en fordel men ikke et krav.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir