1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Svanemøllens Kaserne

Ambitiøs og helhedsorienteret fuldmægtig/specialkonsulent

Fuldtid

Permanent

Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2877730
|
Indrykket for 3 dage siden
Motiveres du af både fagligt og socialt fællesskab?

Har du gode samarbejdsevner, og er du interesseret i en central rolle ved Forsvarets institution for uddannelse af officerer og befalingsmænd?

Kan du gå forrest, når koordinationskrævende opgaver og projekter skal løses?

Hvis svaret er ja, er du måske vores nye kollega i Koordinationssektionen.



Om os
Du bliver en del af Koordinationssektionen som er forankret i Planlægningsafdelingen, ved Forsvarsakademiets stab.

Vi er syv engagerede civile og militære medarbejdere, der arbejder i fagteams. Vores primære opgaver er, at betjene ledelsen og koordinere opgaver på tværs af Forsvarsakademiet. Vi tager udfordringerne op og stræber altid efter at levere vores bedste.

Vi er ansvarlige for den daglige koordinering og fastlæggelse af processer for eksterne myndigheds- og borgerhenvendelser. Vi har også ansvaret for Forsvarsakademiets sagshåndteringsprocesser og gennemfører undervisning inden for sagsbehandling, god forvaltningsskik og journalisering mv., for Forsvarsakademiets chefer og sagsbehandlere.

Vi sikrer opdatering af Forsvarsakademiets forvaltningsgrundlag og løser tillige forekommende sekretariatsopgaver for ledelsen.

Vores sagsområder er præget af seriøsitet, og vi prioriterer et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde, hvor der lægges vægt på fleksibilitet i vores hverdag. Du vil således i vid udstrækning have frihed til selv at planlægge din arbejdsdag i forhold til at tilrettelægge din opgaveløsning.

Hos os får du ikke bare et job, du får en mulighed for at udvikle dig og være en del af et fantastisk fællesskab.



Om stillingen
Du skal blandt andet behandle eksterne henvendelser, politiske spørgsmål og høringer fra andre styrelser, hvor du har en central rolle i forhold til opgaveforankringen, således at Forsvarsakademiet løser opgaverne det rigtige sted, på den rigtige måde og i rette tid.

Du vil blive eksponeret meget bredt ved Forsvarsakademiet, når du involveres i strategiske eller sensitive sager, her vil du opleve, at du er omdrejningspunktet og ledelsens repræsentant.

Du vil også opleve at være Planlægningsafdelingens repræsentant ved gennemførelse af intern uddannelse ved Forsvarsakademiet.
Arbejdsopgaverne løses gennem koordination med interessenter inden for og uden for Forsvarsakademiet, blandt andet ved udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelsen.

Du skal håndtere en bred vifte af forskellige opgaver. Samarbejde på tværs af Forsvarsakademiets organisation vil være en central del af opgaveløsningen, ligesom du vil få berøringsflade på tværs af Forsvaret og koncernen. Arbejdstempoet i sektionen kan fra tid til anden være højt og opgaverne mange, hvorfor du må forvente periodevis spidsbelastning.

Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig ved løsning af de varierende opgaver og gennem anden kompetenceudvikling, fx kurser.



Om dig
Vi forestiller os, at du har en længerevarende relevant akademisk uddannelse og ser jobbet som et vigtigt element i din videre karriere.

Du er virkelig god til at skabe og pleje relationer og arbejde på tværs af organisationer.

Du er engageret med overskud og har en konstruktiv og samarbejdsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer, hvor du ofte vil fungere som lead. Du trives i en dynamisk hverdag, hvor du i sparring med kollegaer og nærmeste chef selv er medvirkende til at sætte rammer og direktiv for opgaveløsningen.

Gennem en analytisk tilgang og koordination kan du omsætte komplekse mål til forståelige opgaver til enheder ved Forsvarsakademiet. Opgaverne formulerer du på baggrund af din erfaring og dialog med kolleger og med ledelsen.

Du er struktureret og resultatorienteret med en inkluderende og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Du tager ejerskab for iværksatte opgaver og følger af egen drift op på disse.

Du har gerne erfaring med fastlæggelse af processer og udarbejdelse af beslutningsoplæg på myndighedsniveau. Erfaring fra andre af forsvarets myndigheder vil være en fordel. Du har gerne erfaring med koordination og planlægning af større tværgående opgaver samt eventuelt erfaring med undervisning.

Du har et højt forandringsberedskab, fordi opgaverne er mangeartede og forskellige fra dag til dag, og fordi du vil opleve sager med korte terminer samt komplekse opgaver med længere tidshorisont.

Du kommunikerer klart og tydeligt såvel mundtligt som skriftligt.

Du har lyst til at indgå i et team af kompetente kolleger, der ud over at levere gode resultater også prioriterer at skabe et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor en respektfuld dialog og konstruktivt samarbejde er vigtig. Du trives og deltager også i sektionens sociale arrangementer, eventuelt også uden for arbejdstid.

Vi er klar over, at ovenstående række af krav og ønsker til dig er lang, og at du nok ikke kan honorere dem alle, hvorfor vi er indstillede på en god oplæring på de nødvendige områder.


Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være på Svanemøllens Kaserne i København.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionschef major Christian Damberg på telefon 7281 7160 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848 eller via mail [email protected]


Ansøgningsfristen er den 4. april 2025 og vi forventer at holde samtale umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt, eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag.

Det er ikke et krav, men du må gerne vedlægge dine seneste bedømmelse (fx FOKUS), eller anden udtalelse. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet varetager grundlæggende sergent- og officersuddannelser for hhv. Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen og forestår endvidere videreuddannelser og efteruddannelser for Forsvarets og koncernens medarbejdere.

Forsvarsakademiet er endvidere dansk forsvars værnfælles center for militære studier og militær forskning. Ved Forsvarsakademiet bidrager vi til Forsvarets nationale og internationale opgaver og til Forsvarets udvikling. Det gør vi gennem uddannelse, forskning, formidling og rådgivning med stærk fokus på de militære kernekompetencer.



Læs mere om Forsvarsakademiet på: www.fak.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Specialkonsulent
København
Specialkonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Erhvervsstyrelsen

    Vil du arbejde med international handelspolitik?

    Fuldtid

    Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du arbejde med at indfri ældrereformens intentioner om øget selvbestemmelse for borgerne, fagligt råderum for medarbejderne og tættere samarbejde mellem kommune, civilsamfund og pårørende? Så er d... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job