AC Hydraulic søger en handlekraftig produktionsleder, der vil være med til at konsolidere vores position, som en af Europas førende producenter af hydraulisk udstyr til moderne autoværksteder.
Vores plade og svejseafdeling er i dag velfungerende med 25 dygtige og engagerede medarbejdere. Produktionsapparatet er moderne med de nyeste maskiner indenfor pladebearbejdning og svejsning, herunder udstrakt brug af robotter.
Om jobbet:
Som produktionsleder refererer du til vores produktionschef og har det daglige ansvar for planlægning i afdelingen og for videreudvikling af afdelingens fokusområder og kompetencer. Du vil varetage den daglige ledelse af 25 medarbejdere (inkl. ansættelse, afskedigelse, udvikling og MUS-samtaler), og samtidig have et tæt samarbejde med de øvrige 4 produktionsledere i andre afdelinger. Det daglige ansvar i afdelingen indebærer bl.a.:
Din profil:
Ideelt set er du faglært inde for metalindustrien med stor erfaring i svejsning og pladebearbejdning. Din baggrund kan evt. være en håndværksmæssig uddannelse, som suppleret med en teoretisk uddannelse som produktionsteknolog, maskinmester eller lign. Gode IT-kompetencer generelt er en selvfølge og kendskab til produktionsplanlægning og ERP-systemer er et must - gerne til AX 2012. Har du ledererfaring er det absolut et plus.
Som leder forventer vi, at du har en coachende og ”hands on” lederstil, og at du kan kommunikere på flere niveauer - "både opad og nedad i organisationen". Samarbejdet med de andre afdelinger på tværs af organisationen er et nøgleord, og forståelse for helheden og slutmålet er afgørende. Vi anser derfor også rollen som teamplayer som særdeles vigtig.
I koncernen har vi fokus på lederudvikling. Vi har i fællesskab fastlagt et ledelseskodeks, som alle ledere forventes at kunne tilslutte sig:
Vi afholder løbende lederseminarer og ønsker at, vores ledere ser det som deres vigtigste rolle, at få det bedste frem i deres medarbejdere.
Kan du nikke genkendende til dette og er du derudover ærlig, pligtopfyldende, fleksibel og ikke bange for nye udfordringer, er du måske den ideelle kandidat til stillingen.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en effektiv, velkonsolideret og international virksomhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Lønnen forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes attraktive kantineforhold, pensionsordning, sundhedssikring samt vækstbonus.
Yderligere informationer om stillingen fås hos produktionschef Carsten Müller på tlf. 23961920.
Der indkaldes løbende til samtale, og du skal derfor ikke vente for længe med at sende din ansøgning via "søg stillingen", hvis dette lyder som den helt rigtige stilling for dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AC Hydraulic A/S er en del af AC Group
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 300 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir