Har du en naturlig evne til at skabe stærke relationer og få ting til at ske? Brænder du for at arbejde med unge mennesker og matche dem med virksomheder og dermed sikre deres fremtid på arbejdsmarkedet? Hos UCH søger vi en handlekraftig og relations stærk Uddannelseskonsulent, der kan skabe konkrete resultater inden for lærepladsopsøgende arbejde.
UCH er en spændende arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø og trivsel er prioriteret. Fagligheden er i højsædet og ikke to dage ens. Vi har en uformel omgangstone, hvilket du vil møde, når du i det daglige bevæger dig rundt blandt kollegaer og ledere på UCH. Den uformelle omgangstone er et resultat af, at vi har en flad struktur, hvor vi interesserer os for hinanden og er sammen om at løse opgaver og udfordringer med høj kvalitet.
Om rollen Som Uddannelseskonsulent vil du få en nøglefunktion i vores arbejde med at sikre, at elever på Personvognsmekaniker, Lager og Chauffør får en uddannelsesaftale. Dit fokus vil være at styrke samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutionen ved at bygge bro mellem elevernes kompetencer og erhvervslivets behov. Du kommer til at skabe resultater
i tæt samarbejde med den nuværende konsulent som også er tilknyttet området.
Dine primære ansvarsområder: - Lærepladsopsøgende arbejde: Du skaber relationer til elever og virksomheder, afdækker deres behov og matcher dem med de rette elever, så der etableres uddannelsesaftaler, der gør en forskel for begge parter.
- Netværk og synlighed: Du bliver UCH’s ansigt udadtil i netværk, på messer og i dialog med erhvervslivet, hvor du med din indsats åbner dørene til nye muligheder. Derudover spiller du en central rolle i planlægning og afholdelse af arrangementer for besøgende, herunder rundvisninger og events, der fremhæver skolens unikke tilbud.
- Strategisk rekruttering: Du bidrager til vores målsætning om at få flere faglærte på arbejdsmarkedet ved at præsentere erhvervsuddannelsernes styrker og muligheder for både virksomheder og potentielle elever.
Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du kan svare ja til flest muligt at disse udsagn: - Har erfaring med opsøgende arbejde, måske fra rekruttering, jobformidling, salg eller en lignende rolle
- Du er god til at skabe relationer og opbygge netværk
- Du er systematisk og kan bevare overblikket, selv når der opstår uventede udfordringer
- Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
- Du kan formulere dig tydeligt i skrift og tale
- Du har kendskab til erhvervsuddannelserne eller til en af de områder du kommer til at samarbejde med
Hvad tilbyder vi? Hos os bliver du en del af et dynamisk og ambitiøst team i Virksomhedsservice, hvor vi arbejder sammen for at skabe værdi for både elever, virksomheder og samfundet. Vi tilbyder en arbejdsplads med stor frihed under ansvar, hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag og bidrage aktivt til vores fælles mål.
Din primære arbejdsplads vil være på Batrupgaardvej, hvor vi har uddannelser inden for personvognsmekanik, lager og transport. Her bliver du en del af et engageret miljø, hvor du samarbejder tæt med uddannelseslederen, undervisere og resten af teamet.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling, trivsel og fællesskab. Som en del af vores team får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, efteruddannelse og kompetenceudvikling, der styrker både din faglighed og personlige udvikling.
Vi stiller moderne faciliteter til rådighed, og vi værdsætter initiativ og engagement, der kan være med til at forme uddannelserne og sikre deres relevans for arbejdsmarkedet.
Ansøgningsfrist og proces Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den
20. januar 2025 kl. 8.00. Ansøg via vores rekrutteringssystem. Samtaler finder sted den
24. og 29. januar 2025, og tiltrædelse forventes den
1. Marts 2025.
For yderligere information om stillingen, kontakt erhvervschef Tina Sherman Dyeremose på telefon 99 122 442 eller mail
[email protected].