Er du ambulancebehandler, paramediciner, eller snart færdig som ambulancebehandlerelev, og vil du være en del af Område Syd i Ambulance Sjælland? Så er det her din chance! Vi har ledige stillinger på DN-vagten på ambulancebasen i Nykøbing Falster.
En stor effektiv base med kollegaer både i patienttransport og avancerede ressourcer.
Vi ønsker dine input
Vi er åbne for nye ideer og forslag. Sammen vil vi udfordre ”vi plejer” for at skabe en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde, psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø er i fokus. Hos os bestræber vi en kultur, hvor du og dine kolleger glæder jer til at møde på arbejde.
Om Område Syd
Ambulance Sjælland, Område Syd dækker baserne på Sydhavsøerne: Nr. Alslev, Nykøbing F., Sakskøbing, Maribo og Nakskov. Området ledes af Lars Christensen og Søren Nielsen, som ser frem til at samarbejde med dig om at forme vores ambulancetjeneste.
Vi ønsker at arbejdsglæde og trivsel er i højsædet, og vi tilbyder muligheder for både faglig og personlig udvikling, uanset hvor du er i din karriere. Hvis du trives i en til tider travl hverdag, har et ønske om nytænkning – og sætter pris på kort vej til ledelsen – ser vi frem til at høre fra dig!
Det praktiske
Du skal have autorisation ved ansættelsen eller kunne dokumentere at du har ansøgt om autorisation, samt kørekort kategori C. Du skal kunne fremvise tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Vi tilbyder brobizz, ved minimum deltidsansættelse, hvis du er bosiddende uden for Region Sjælland
Der er ansøgningsfrist 31. marts 2025. Så skynd dig at sende en ansøgning; ønskejobbet kan være væk, før du aner.
Jobsamtaler vil blive afholdt løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt sektionsleder Lars Christensen på telefon: 5154 6981 eller sektionsleder Søren Nielsen på telefon: 5154 6980.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir