1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Ballerup
Nyt job

Den Præhospitale Virksomhed

Ambulancebehandlerelever til Akutberedskabet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2865122
|
Indrykket for 1 dage siden
Drømmer du om et job, hvor du kan gøre en forskel og redde liv? Er du god til at holde hovedet koldt, når det gælder? Kan du skabe tryghed og tillid hos alle typer mennesker? Så bliv ambulancebehandlerelev hos os!

Hvad går jobbet ud på?
Som ambulancebehandlerelev lærer du at yde akut førstehjælp, at håndtere opstået sygdom og skader, samt at skabe tryghed i pressede situationer. Det er et job, hvor det tit skal gå hurtigt, men der er også opgaver, hvor omsorg og kommunikation er det vigtigste.
Det præhospitale setup løser i dag mange ikke-akutte opgaver for sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt, at du i høj grad er drevet af omsorg og pleje, frem for udelukkende blå blink.

Uddannelsen er en blanding af praktik og skole. I praktikken kører du i ambulance sammen med erfarne ambulancebehandlere og paramedicinere, der lærer dig alt om jobbet, og du får en bred erfaring og viden om en masse forskellige situationer. Du vil få tilknyttet en vejleder, som kan støtte og vejlede dig undervejs i uddannelsen, så du efter endt elevtid vil være i stand til at skabe tryghed, uanset hvilken situation du bliver mødt af på jobbet.

Du vil opleve perioder med travlhed og også mere rutineprægede opgaver og der vil være situationer som kræver store samarbejdsevner, eller situationer som skal løses på egen hånd.

Undervisningen foregår i Hillerød, og du kommer i praktik på vores ambulancebaser i Storkøbenhavn (Hvidovre, Frederiksberg eller Taastrup).

Hvem er du?

  • Du er fyldt 21 år ved ansættelse
  • Du har kørekort (kategori B) og mindst 3 års kørerfaring
  • Du har afsluttet 9. klasse (eller mere) med gode færdigheder i dansk og matematik
  • Du har gode IT-kompetencer
  • Du er i god fysisk form
  • Du kan holde hovedet koldt, tænke hurtigt og tage ansvar
  • Du trives i en hverdag, der er uforudsigelig
  • Du har erfaring med at kommunikere med mange forskellige typer mennesker
  • Du har gennemført Grundforløb 2 til Ambulancebehandler eller lever op til optagelseskravene herfor. Førstkommende mulighed for opstart på et reduceret grundforløb er d. 10. juni 2025
Hvad kan du forvente af dit kommende arbejde?

  • En spændende hverdag med både akutte og ikke-akutte opgaver
  • En unik uddannelse med masser af praktisk erfaring
  • Mulighed for at videreuddanne dig til paramediciner eller visitator på 1-1-2
  • Mulighed for at specialisere dig, så du fx kan køre akutbil, lægebil eller sociolance
  • En stærk holdånd og en masse kollegaer, der støtter dig
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og bliv en del af et vigtigt fællesskab, hvor hver dag er en ny udfordring!

Sådan søger du
Vi optager elever på baggrund af en samlet vurdering af ansøgning, fysiske tests og samtaler. Når vi har læst ansøgningerne, udvælger vi kandidater til den fysiske test.

Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest 30. marts 2025. Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”. Du skal også sende en kopi af for- og bagsiden på dit kørekort.

Vi vægter lige muligheder for alle vores jobansøgere. Du skal derfor ikke indsætte et billede i dit CV eller på din ansøgning.

Datoer
Ansøgningsfrist: 30. marts 2025
Fysisk test: 30. april 2025 (Læs mere om den fysiske test her)
Samtaler: 19., 20., 21. maj 2025
Opstart: Andet halvår af 2025

Endelig kandidatudvælgelse vil finde sted i uge 22.

Dit almene helbred er vigtigt, og du skal kunne godkendes til chaufførkort og udrykningskørsel efter Færdselsstyrelsens helbredskrav. Er du i tvivl, så spørg din læge eller ret henvendelse til Færdselsstyrelsen.

Har du spørgsmål til din ansøgning eller generelt til stillingen som ambulancebehandlerelev holder vi en online vejledning på TEAMS onsdag d. 19. marts 2025 i tidsrummet fra kl. 17.00-18.00 via dette link. Har du ikke mulighed for at deltage her, er du velkommen til at kontakte os på hverdage i tidsrummet fra kl. 08.00-14.00 på tlf. 20154683.

Læs meget mere om uddannelsen her.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Ballerup
Underviser
Hovedstaden
Elev og Trainee
Ballerup
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    FGU Nord Ballerup

    Undervisere til sprogholdet

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 6, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Borupvang 3, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skovlunde Torv 10, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at sikre faglighed i plejen, give din viden fra dig og medvirke til, at sikre trivsel i aftenvagten på plejehjem Lundehaven? Vil du være en del af en kultur, som arbejder på at vær... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job