Vi søger en sygeplejerske på 30-37 timer pr uge. Arbejdstid alle hverdage i ambulatoriet kl. 8-15.30 I delestilling med 4 vagter på sengeafsnit hver 4 weekend.
Lungesygdomme, klinik 2 er et stort ambulatorie med mange højt specialiserede lungemedicinske subspecialer:
Astma - Interstitielle lungesygdomme - Komplicerede lungeinfektioner - Alfa-1 antitrypsin mangel - KOL - Tuberkulose - Kompliceret søvnapnø - Iltbehandling. I ambulatoriet vil du komme til at arbejde med udredning og behandling af patienter med lungesygdomme. Du kan fx komme til at arbejde med måling af forskellige lungefunktioner, reversibilitetstests, mannitoltest, metakolintest, NOtest, give iv behandling, tage a-punktur og vejlede i inhalationsdevices.
Kort om vores arbejdsplads - Vi arbejder i teams indenfor de forskellige subspecialer.
- Vi har regelmæssig undervisning, 15 faglige, tavlemøder samt faste mono- og tværfaglige møder i hvert speciale.
- Vi er et positivt og engageret personale. Vi lægger vægt på engagement, et godt arbejdsmiljø og godt humør.
- Hjælpsomhed og loyalitet er kendetegnende for vores kollegaskab.
- Patienttilfredsheden er høj og både patienter, pårørende og personale skal opleve sig godt behandlet. Medindflydelse og medansvar er derfor nøgleord i dagligdagens beslutningsprocesser både i samarbejdet med patienter og pårørende, og i samarbejdet med kollegaer.
- Vi stræber efter høj faglig kvalitet og en patientsikkerhed i top.
- Vi lytter til nye ideer og søger nye veje, så vi hele tiden udvikler os og bliver bedre til det, vi gør.
- Vi arbejder med kontinuerlig kompetenceudvikling.
- Vi har fokus på en grundig introduktion og oplæring af nye kollegaer.
Aktuelt er Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital i gang med en sameflytning, hvor vi i løbet af 2025 flytter det meste af aktiviteten sammen på Herlev-matriklen.
I første omgang flytter alle sengeafsnit og akutafdelingen fra Gentofte til Herlev i slut marts, start april. Senere vil vores ambulatorie følge efter. Som en del af
Fælles om vagtarbejdet vil du, når flytningen af sengeafsnit og ambulatorier er overstået, blive tilknyttet en sengeafdeling. I sengeafsnittet vil du hver 4 uge skulle tage 4 vagter hen over en weekend. Hvorvidt der er tale om dag-, eller aftenvagter aftales efter dine ønsker, og der vil i forbindelse med opstarten været et længere introforløb i afsnittet.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt tilrettelagt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Ansøgningsfrist d. 1.5.2025. Samtaler finder sted løbende.
Ansættelsesudvalget består af oversygeplejerske Nana Thisted samt to sygeplejersker fra ambulatoriet.
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nana Thisted på tlf. 21 24 02 28, hvis du ønsker at høre mere om stillingen, eller hvis du har lyst til at besøge os inden du sender en ansøgning.