Konsulentstillinger som AMK-/PIT læge er ledige med ansættelse efter aftale.
Vagterne dækker alle lægelige præhospitale opgaver og tjenesten er tilknyttet Præhospitalt Center. Opgaverne varetages ved AMK i Præhospitalt Center i Næstved samt ved PIT (Præ- og Interhospital Transport) placeret ved Sjællands Universitetshospital i Holbæk og Nykøbing Falster.
Vagtformen er bunden vagt svarende til 1-2 vagter pr. måned. Vagterne aftales for en måned ad gangen og altid 3 måneder forud. Vagterne tilrettelægges i døgntjeneste alle årets dage.
Dine opgaver vil bl.a. være
Det forventes, at AMK-/PIT lægen aktivt deltager i udviklingen af akutberedskabet og deltager i øvelser i beredskabet.
Det er en del af ansættelsen, at påtage sig undervisning af ambulancebehandlere og paramedicinere, på deres obligatoriske undervisning (for undervisning gives særskilt honorering).
Det er en forudsætning for ansættelse, at man påtager sig opgaver/ansvarsområder indenfor den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af funktionerne som AMK og PIT læge (for disse opgaver gives særskilt honorering).
Herudover vil AMK/PIT lægen
Den sundhedsfaglige beslutningsstøtte har afsæt i Dansk Index.
Vi søger
Fagligt engagerede og erfarne speciallæger i anæstesiologi med viden, interesse og indsigt fra det akutte felt. Meget gerne med præhospital erfaring.
Læger der som udgangspunkt er ansat i Region Sjælland, men andre læger kan også søge stillingen.
AMK/PIT lægen har relevant akutmedicinsk uddannelse og erfaring herunder
Præhospitalt Center kan tilbyde relevant præhospital efteruddannelse efter aftale.
Vi forventer, at du
Vi er en dynamisk virksomhed, der er præget af høj faglighed, fleksibilitet og en innovativ tankegang. Vi har fokus på kvalitet og sammenhængende forløb og er optaget af at igangsætte og deltage i udviklings- og kvalitetsprojekter. Vi har en velfungerende forskningsafdeling, ZUPREME. Endvidere deltager vi meget aktivt i den vedligeholdende uddannelse af ambulancebehandlere og paramedicinere.
Du vil have indflydelse på egen vagtplan.
Ledelsesmæssigt og fagligt refererer du til den Præhospitale lægefaglige vicedirektør.
Skulle dette have vakt din interesse, er du meget velkommen til at komme på besøg hos os eller ringe for at få yderligere informationer, før du søger en af de ledige stillinger.
Du er velkommen til at kontakte Præhospital lægefaglig vicedirektør Lars Bredevang Andersen på mail: [email protected].
Ansøgningsfrist 31/12-2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Efter ansættelse forventes du i oktober og november 2024 at deltage i en introduktionsdag samt to følgevagter på AMK og PIT.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir