1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Bornholm

Bornholms Hospital

Anæstesiafsnittet på Bornholms Hospital søger anæstesisygeplejerske

Fuldtid

Permanent

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2827232
|
Indrykket for 1 dage siden
En fast stilling med start 1/4-2025 eller efter aftale

Brænder du for anæstesispecialet - både den elektive samt den akutte del?

Tænker du, præhospitale arbejdsopgaver lyder tiltalende? - Så skal du læse videre.

Anæstesiafsnittet bemandes af 19 anæstesisygeplejersker og varetager såvel akutte som elektive anæstesier til gynækologi, obstetrik, ortopæd - og parenkymkirurgi samt øre/næse/hals. Der er ca. 1200 anæstesier pr. år. Anæstesisygeplejerskerne løser desuden opgaver i forbindelse med kritisk syge patienter og andre akutte opgaver på hospitalet samt bidrager på opvågningen i et mindre omfang.

Afsnittet bemander desuden øens akutbil med anæstesisygeplejersker og anæstesilæger i samarbejde med Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Vi uddanner en anæstesikursist årligt, og vi har derudover sygeplejestuderende og ambulancebehandlerelever i praktik.

Vi ønsker en kollega der:

  • Er specialuddannet anæstesisygeplejerske
  • Har ATCN-kursus – eller vil tilegne sig det
  • Har præhospital erfaring eller ønsker kompetenceudvikling på området.
  • Både kan arbejde selvstændigt og i teams, er initiativrig og fleksibel
  • Er personligt og fagligt engageret med interesse for kontinuerlig faglig udvikling
  • Har gode kommunikative og samarbejdsevner samt vægter det sociale højt
  • Bidrager med en god omgangstone
  • Har kontinuerlig fokus på at styrke patientsikkerheden
  • Bidrager positivt til det tværprofessionelle samarbejde
  • Har lyst til og interesse for at arbejde med kursister samt sygeplejestuderende
  • Bidrager til et godt læringsmiljø
Vi kan tilbyde:

  • Spændende faglige og vekslende arbejdsopgaver i afsnittet samt præhospitalt
  • Erfarne, engagerede og højt kvalificerede kollegaer
  • Et introforløb med mentorordning
  • Gode arbejdsvilkår med mulighed for at arbejde selvstændigt
  • Godt læringsmiljø for kursister og andre uddannelsessøgende
  • En afdeling hvor der forventes deltagelse i diverse arbejdsgrupper og aktiv deltagelse i afsnittets udvikling og undervisning
Ansættelsesvilkår

Fast stilling

Arbejdstid: 37 timer i skiftende vagter (eller efter aftale) med rådighedsvagt fra vagtværelse på hospitalet.

Ansættelse fra 1/4-2025 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. Oversygeplejerske Maria Hornbøll 38671471 eller Chefsygeplejerske Lene Marie Kjær 38671202.

Ansøgningsfrist d. 6/2-25

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Vi ser frem til at høre fra dig.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Anæstesisygeplejerske
Bornholm
Anæstesisygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Bornholm
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Bornholms Hospital

    Intensivsygeplejerske søges, Bornholms Hospital

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Møllevænget 1, 3730 Nexø, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job