Det er en fast stilling / 37 timers ansættelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Du vil blive ansat i OP Syd 1+2, med primær ansættelse på OP Syd 2. Her vil du i introduktionsperioden have din daglige arbejdstid sammen med faste kolleger og oversygeplejerske.
OP Syd 1 og 2 er to afsnit med ca. 80 ansatte, heraf 30 anæstesisygeplejersker.
Patienterne er primært fra det mave-tarm kirurgiske speciale - øvre på OP Syd 1 og nedre på OP Syd 2. Desuden varetager vi anæstesiologisk sygepleje til patienter fra lever-mave-tarm, lungemedicinsk, endoskopiske procedurer og til interventionsradiologi. Vi behandler både elektive og akutte patienter.
Vi indgår i et samarbejde med OP Syd 3, som varetager patienter fra det gynækologiske og urologiske speciale.
I Bedøvelse & Operation Syd har vi fælles akutfunktioner på tværs af de 3 afsnit. Vi varetager alle de akutte patienter i fællesskab, så patienter tages rettidigt i forhold til akut hasteklassifikation. Fælles akutfunktion dækker hjertestop, ABC-kald samt interne transporter i SYD.
Vi er optaget af patientens forløb, og særligt i en balance mellem høj specialisering og den mere brede funktion. Patienternes behov for at blive opereret rettidigt imødekommes med fokus på det gode patientforløb.
Vi arbejder med teamsamarbejde i alle funktioner, hvordan vi kan bruge hinandens ressourcer og hente inspiration fra hinanden i den fælles opgave omkring patienten. Den gode sygepleje og det gode arbejdsmiljø er noget vi vægter højt.
I Bedøvelse & Operation Syd prioriterer vi kontinuerlig faglig udvikling. Vi har fokus på vores læringsmiljø og arbejder struktureret med kompetenceudvikling, 10 faglige minutter, undervisning og en årlig temadag. Vi er uddannelsessted for både anæstesisygeplejersker, sygeplejestuderende, ambulancereddere og læger i hoveduddannelse.
Ledelsesstil.
Ledelsesstilen er værdibaseret og præget af en uformel tone, tæt dialog og tilgængelighed. Vi arbejder sammen om kerneopgaven og løser opgaver i fællesskab i de forskellige situationer. Du vil møde en ledelse og kolleger, der engagerer sig i dig og dermed vil du opleve social tryghed hos os.
Det er afgørende for os at du
Vi sørger for
Få et indblik i vores hverdag på vores Instagram
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Hvis du er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, er du velkomment til at ringe eller skrive - kom også gerne forbi og se afdelingen.
Henvendelse til oversygeplejerske Krestine Thomsen tlf. 2139 9224
Ansøgningsfrist d. 16. februar 2025. Samtaler forventes afholdt d. 21. februar 2025 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir