1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Bispebjerg Hospital

Anæstesisygeplejersker søges: Vil du være med til at præge det nye Bispebjerg Hospital?

Fuldtid

Permanent

Nielsine Nielsens Vej 41A, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2747159
|
Indrykket for 8 dage siden
Vores dygtige sygeplejesker i Anæstesiafsnittet mangler en kollega, nyuddannet eller erfaren. Så kom og bliv en del af vores gode arbejdsfællesskab.

Selv om vi er et travlt afsnit, har vi hele tiden fokus på at opgaver og ressourcer balancerer, og vi prioriterer uddannelse og udvikling højt til både nyuddannede og ældre kolleger.

Vi scorer højt i trivselsmålinger, og det er ikke tilfældigt. Hos os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for vores lyst til at gå på arbejde og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab. Ordentlighed og nærvær er centrale værdier. Vi spiller hinanden gode og stræber efter ro og forudsigelighed i en hverdag med dilemmaer, kompleksitet og forandringer.

På Bispebjerg Hospital har vi et meget varieret patientgrundlag, og vi brænder for at give alle, og ikke mindst vores mest sårbare og udsatte patienter, en særlig god behandling.

Udvikling og alsidige opgaver
På Anæstesiologisk Afdeling kan du få en bred jobfunktion, afhængig af dine kompetencer og interesser. Vi driver en dagkirurgisk funktion og yder anæstesi til planlagt og akut-kirurgi inden for specialerne gastroenterologi og ortopædkirurgi. Vi arbejder også med patienter fra Videncenter for sårheling, ECT-behandlinger, DC-konverteringer og holder hospitalets akutfunktion åbent døgnet rundt.

Om nogle år flytter vi ind på en helt ny operationsgang i det nyopførte hospital, hvor vi også skal udvide med et tredje speciale, gynækologi, obstetrik og pædiatri. Det er en spændende faglig udfordring, som vi glæder os til, og som alle kommer til at tage del i.

Vi søger både nyuddannede og erfarne anæstesisygeplejersker
Som nyansat anæstesisygeplejerske får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer. Vi lægger stor vægt på, at du får opbygget den nødvendige faglige viden og identitet, inden du bliver introduceret til nye opgaver og specialer.

Det er afgørende for os at du:

  • har lyst til at udvikle dig inden for dit speciale
  • Har gode kommunikation- og samarbejdsevner
  • Har en anerkendende tilgang til dine patienter og deres pårørende
  • Brænder for de mest sårbare patienter
  • Bidrager til at bevare vores gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder en stilling med:

  • Tydelig og nærværende ledelse
  • Store individuelle hensyn når vagtplanen lægges
  • Rig mulighed for at bruge og udvikle de kompetencer, du har med dig
  • Coaching og supervision
  • Rotationer mellem alle funktioner og specialer, så du får muligheder for at opøve forskellige kompetencer
  • Tilbud om ALS kursus og andre relevante kurser
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, og vil være med på rejsen mod ”Nyt Bispebjerg”, så hører vi gerne fra dig.

Ansættelsen er pr. 1. marts 2025 eller efter aftale og som udgangspunkt 37 t. pr. uge.
Ansøgningsfrist senest 14. november 2024. Vi afholder samtaler i uge 47.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorte Overgaard på tlf. 20278969 eller mail [email protected]. Du er også velkommen til at komme forbi og besøge os.

Følg os på Instagram: anaestesien­_bfh


Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2025 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Anæstesisygeplejerske
København
Anæstesisygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Hjemmevejlederne Spaniensgade

    Vi er blevet opnormeret med en stilling – er du vores nye hjemmevejleder til § 85 hjemmevejledningen i Københavns Kommunes socialpsykiatri?

    Fuldtid

    Spaniensgade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du glad for frisk luft og motion? Og vil du være med til at udvikle vores § 85-tilbud i København og støtte psykisk sårbare borgere i eget hjem til et mere selvstændigt og meningsfyldt liv? Vi søge... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hornemanns Vænge 9, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være del af en meget engageret og fagligt kompetent medarbejdergruppe med et godt kollegaskab? Ønsker du at arbejde på en arbejdsplads, hvor du hver dag gør en forskel, og hvor ingen dage er en... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job