1. Alle Job
  2. IT
  3. Esbjerg

Økonomi

Analysekonsulent med interesse for data, analyse og formidling

Fuldtid

Permanent

Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862191
|
Indrykket for 2 dage siden

Er din styrke analyse og datahåndtering? Har du evnen til at arbejde i datastrukturer og formidle komplicerede analyser? Så skal du se nærmere på dette job som analysekonsulent i team Analyse og Data hos UC SYD.  

Som en del af teamet er du med til at definere måden, vi arbejder med data på hos UC SYD. 

Vi søger en kollega til vores team, der vil bidrage med at skabe overblik over data og omsætte disse til brugbar afrapportering i form af dataleverancer, analyser og rapporter, der understøtter institutionens behov. Jobbet består i høj grad af at finde sammenhænge i data og finde ud af, hvordan nuancerne formidles til beslutningstagerne. Du vil indgå som en del af et tværfagligt team, som har ansvar for at løse konkrete problemstillinger på tværs af institutionen ved at udvikle værktøjer og analyser til brug i det daglige arbejde.  

Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne profiler til at søge. 

 Om jobbet 
Arbejdet vil bestå af at udvikle og drifte dashboards i Microsoft Power BI. Dine opgaver vil blandt andet være databehandling, strategiske analyser og datakvalitetskontrol. Derudover skal du kunne videreformidle indholdet i data, så budskabet fra komplicerede analyser står knivskarpt og er forståeligt på alle niveauer. 

Eksempler på opgaver i stillingen er: 

  • Udvikling og drift af dashboards i Microsoft Power BI 
  • Udarbejdelse af dataanalyser 
  • Udvikling og implementering af nye processer i samarbejde med kollegaer 
  • Udforme korte skriftlige notater 
  • Meget forskellige ad hoc-opgaver i en data-nysgerrig organisation, og du skal derfor kunne lide at blive udfordret af at udvikle og “tænke ud af boksen” med henblik på at understøtte ledelsen i organisationen 

Din profil og baggrund 
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. på kandidatniveau eller tilsvarende. Alternativt kan du have erhvervet tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Vi forventer, at du har stærke kompetencer i at anvende Excel. Udover Excel anvendes Microsoft Power BI til datafremvisning og hvis det er nødvendigt, oplæres du heri.  

Du har praktisk erfaring med databehandling og dataanalyse. Du har mod på at skabe et bedre beslutningsgrundlag ved at se mønstre og skabe viden ud fra komplekse datastrukturer og problemstillinger. Du har flair for dataanalyse og kan samtidigt proaktivt omsætte indsigten herfra til viden og konkrete løsningsmuligheder.  

Du skal kunne indgå aktivt i dialog og samarbejde på tværs af faggrupper og hierarki og bidrage til, at løsningerne opnår den højeste kvalitet. 

Som person forventer vi, at du: 

  • er vild med data og kan sammenstille og analysere store datamængder fra forskellige kilder og er god til at overskue komplekse sammenhænge 
  • arbejder struktureret og kan organisere og prioritere en opgaveportefølje 
  • er en dygtig sparringspartner og formidler af analyser til institutionens ledelse 
  • har erfaring med Microsoft Power BI eller lyst til at lære det 
  • kan samarbejde bredt i en organisation med mange fagligheder 

Om afdelingen 
Du bliver en del af UC SYDs økonomiafdeling, der omfatter ca. 25-30 medarbejdere fordelt på campus Haderslev og campus Esbjerg. Afdelingen varetager alt fra driftsopgaver indenfor analyse, økonomi, løn/HR, indkøb og sekretariat og til mere tværgående projektopgaver, hvor Økonomi deltager som aktiv sparringspartner i forhold til den resterende del af organisationen.  

Økonomi er opdelt i forskellige teams, og denne stilling er placeret i team Analyse og Data med reference til souschefen for økonomi. 

Afdelingen og medarbejderne er kendetegnet ved vores faglighed og pragmatiske tilgang samt vores uhøjtidelige væremåde og gode humør. Vores hverdag er præget af en høj grad af selvledelse og frihed til at løse opgaven, og hvor vi inddrager hinandens kompetencer aktivt i opgaveløsningen.  

Vi tilbyder 
Vi tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Det primære arbejdssted vil være campus Esbjerg. Der vil kunne forekomme arbejde på de øvrige campusser. 

Information 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Søren Lund Feldthaus på tlf. 72664183. 

Ansøgning 
Synes du, at stillingen lyder som den rigtige for dig, skal du sende os din ansøgning og cv via linket senest den 20. marts 2025 klokken 23.59. Samtaler afholdes den 24. marts 2025. Der vil indgå en mindre case til samtalen, der sendes i forbindelse med indkaldelsen til samtalen. 

Samtaler afholdes på campus Esbjerg. 

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analysekonsulent
Esbjerg
Analysekonsulent
Syddanmark
IT
Esbjerg
IT
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Sikkerhedsstyrelsen

    Kickstart din karriere som kontorelev hos Sikkerhedsstyrelsen!

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Kongensgade 104, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job