1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Roskilde
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade

Analysemedarbejder til centralt fagkontor

Fuldtid

Permanent

Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2646700
|
Indrykket for 120 dage siden
Er du en haj til at gennemskue datasammenhænge? Trives du med at håndtere store analyser? Kan du omsætte dine analyser til anbefalinger og løsninger? Så er du måske vores nye kollega i Vurderingsstyrelsen.

Analyser til brug for faglige beslutninger vedrørende ejendomsvurdering
Den ledige stilling er i kontoret Forretningsudvikling Vurdering, som er et centralt fagkontor i Vurderingsstyrelsen. Vi arbejder både med strategiske beslutninger om udvikling på vurderingsområdet, og med at skabe rammerne for den konkrete sagsbehandling i Vurderingsstyrelsen.

Du får brug for dine kompetencer til at håndtere analyser og data, samtidig med at du opbygger viden om vurderingsopgaverne, så du får en god forståelse af, hvad analyserne handler om, og kan afklare faglige spørgsmål. Du skal opsøge ny viden, og bruger den og dine analyseresultater til at foreslå velunderbyggede løsninger og handlemuligheder.

Vi arbejder med en bred vifte af opgaver - herunder projekter, løbende opgaver og enkeltstående spørgsmål. Nogle af de opgaver, du bliver involveret i, er fx:

  • Analyser af forskellige faktorers betydning for vurderingen
  • Analyser af effekten af forskellige tiltag på kvaliteten af vurderingsarbejdet
  • Dataudsøgninger
  • Sammenstilling af datasæt fra forskellige kilder
  • Kravstillelse til videre udvikling af datagrundlaget i vurderingssystemet
Du bliver en del af kontorets data- og analyseteam, men du bliver også inddraget i de øvrige opgaver i kontoret, så din opgaveportefølje bliver varieret.

Vi er et kontor med godt kollegaskab, god stemning og høj faglighed, hvor vi hele tiden bliver klogere af hinanden. Vi har en bred palet af kompetencer i kontoret, og en meget høj grad af åbenhed.

Ud over kollegerne i kontoret får du et tæt samarbejde med øvrige kontorer i styrelsen samt vores samarbejdspartnere og leverandører af det nye it-system, der skal understøtte vurderingsarbejdet. Derfor er det vigtigt, at du trives med samarbejde i forskellige relationer.

Hvem er vores kommende kollega?
Du har en relevant akademisk videregående uddannelse med fokus på analyser og brug af data. Din baggrund kan fx være inden for det samfundsvidenskabelige område, indenfor geoinformatik, som agronom eller lignende. Du kan være nyuddannet og have lyst til at bruge din uddannelse til at blive en stærk problemknuser. Du kan også have nogle eller flere års erfaring, som du gerne omsætter til et nyt fagligt område og i en ny organisation. Vi tilpasser opgaver og ansvar efter din erfaring og kompetencer.

Det er vigtigt for os, at andre kan forstå vores arbejde, så du skal kunne formidle dine analyser på en klar måde både skriftligt og mundtligt.

Som medarbejder i Forretningsudvikling Vurdering vil du få en høj grad af faglighed inden for vurdering. Derfor skal du have lyst til at sætte dig ind i ejendomsvurdering som fagligt felt, så din opgaveløsning både er funderet i din analytiske tilgang og med den vurderingsfaglighed, du får opbygget.

Vi ønsker os en kollega, som er:

  • Analytisk og kan håndtere komplekse sagsområder
  • Systematisk, struktureret og følger opgaverne til dørs
  • Fagligt nysgerrig og generøs
  • Opsat på at finde løsninger
  • En god formidler, både på skrift og i dialogen
  • Stærk i Excel og Power BI
Du skal trives med en varieret opgaveportefølje med både større og mindre opgaver, som også vil udvikle sig over tid, og du skal have lyst til at indgå i kontorets faglige og sociale hverdag.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 4. august 2024. Vi forventer at afholde første samtale den 9., 12. eller 13. august, og anden samtale den 16. eller 19. august 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Forretningsudvikling Vurdering Lone Holm Mikkelsen på tlf. nr. 72 37 49 79. Læg gerne en besked, så vender vi tilbage.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde. Tiltrædelse er 1.september eller 1. oktober 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Sjælland
Analytiker
Roskilde
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Dataanalytiker

    Fuldtid

    Ny Østergade 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Køgevej 92, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Brænder du for at være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og ledere? Ønsker du at blive del af en dygtig faggruppe med... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Lykkegårdsvej 17, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job