Er du klar til at kickstarte din karriere indenfor dataanalyse og rapportering i en stilling, hvor du kan vokse fagligt? Vil du være med til at udvikle en fagforening med medlemsvækst og store ambitioner?
Så er DM måske stedet for dig!
Som vores nye analytiker har du ansvaret for at undersøge og dokumentere vores medlemmers adfærd og holdninger, så deres interesser varetages.
”Sammen med dine kollegaer i analyseafdelingen skal du være vores garant for, at vi fortsat er en relevant fagforening for vores medlemmer - både nu og i fremtiden. Du vil indgå i et stærkt fællesskab af data- og kommunikationsspecialister, hvor vi gør en dyd ud af at sparre og vidensdele med hinanden,” fortæller teamchef Anne Aabel.
Dine opgaver vil være mange og forskellige, men kunne bl.a. være:
Du er til tal, regneark og komplekse analyser
”Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Vi tilpasser opgaverne og ansvaret efter din erfaring, og sørger for at du får den nødvendige træning og oplæring,” siger Anne.
Vi ser dog gerne, at:
Vi tilbyder: Meningsfuldt arbejde, medindflydelse og attraktive ansættelsesvilkår
”Du kommer ind i et team, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi er gode til at dygtiggøre os sammen. Vi tager os tid til at lære hinanden godt at kende, og vi prioriterer for eksempel at spise morgenmad sammen en gang om ugen, ”afslutter Anne.
Vi tilbyder et barselsvikariat, som løber til og med juni 2026.
Der er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i DM – f.eks. er der gode muligheder for at søge faste stillinger internt i DM.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst.
Der er god fleksibilitet i stillingen, og du har mulighed for at have to ugentlige hjemmearbejdsdage
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra 01. juni eller snarest muligt herefter.
Analyseteamet er forankret i kommunikations- og marketingafdelingen med reference til kommunikations- og marketingchef Ilse Lærke Kristensen.
Hvis du vil vide mere om stillingen,…
… er du velkommen til at kontakte teamchef for analyseteamet Anne Aabel på mobil 40 56 76 54 eller [email protected].
Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte AC - tillidsrepræsentant Jan Gloggengieser Gam på telefon 39131067/mail: [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning og CV (evt. eksamenspapirer) til os på nedenstående link senest søndag d.6. april.
Oplever du nogle udfordringer med at uploade din ansøgning, så skriv til [email protected]
Vi regner med at afholde samtaler d.10. og 23. april.
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.
Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir