Vil du med på et hold af dygtige kollegaer, der arbejder med strategiske og økonomiske analyser med henblik på investering, optimering og udvikling af jernbanen? I Banedanmark søger vi to analytikere med lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og teknik. Her kan du både komme til at arbejde med udvikling, drift og analyser med vores prognosemodeller til reinvesteringer i jernbanen, prissætninger i forbindelse med de store infrastrukturprojekter samt strategiske og økonomiske analyser med henblik på udvikling af jernbanen.
Banedanmark er en af statens største styrelser, hvor mere end 2.700 medarbejdere hver dag sikrer, at Danmarks jernbane udvikles, driftes og vedligeholdes. På hovedkontoret ved Dybbølsbro i København sidder din nye sektion Strategisk Planlægning i hjertet af Banedanmark og har fingrene i planlægningen af alle de projekter, der får liv på jernbanen.
Alt efter dine kvalifikationer, motivation og ønsker til udvikling vil vi sammensætte din opgaveportefølje inden for vores brede portefølje af projekter og analyser.
Optimering og udvikling af jernbanen gennem dataunderstøttet planlægning Din arbejdsdag vil blive sammensat af forskelligartede opgaver, primært indenfor:
- Databearbejdning og analyser med vores prognosemodeller til reinvesteringer i jernbanen.
- Databaserede analyser bl.a. i form af cost-analyser, der indebærer at opstille scenarier, foretage beregninger og omsætte analyseresultater til beslutningsstøtte.
- Prissætning af anlægs- og fornyelsesprojekter ud fra principperne i Ny Anlægsbudgettering (NAB), der er gældende på Transportministeriets område
- Strategiske analyser med henblik på at optimere Banedanmarks forvaltning af infrastrukturen.
Analytikere med fokus på samarbejde på tværs af fagligheder Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse med fokus på kvantitative metoder f.eks. ingeniør, økonom eller lignende, men du kan også have erhvervet den nødvendige viden gennem erhvervserfaring. Hvis du har nogle års erfaring, f.eks. fra en lignende stilling i centraladministrationen eller fra en rådgiver- eller entreprenørvirksomhed vil det være gavnligt. Det vigtigste er dog, at vi finder den rigtige profil, der bidrager til gruppen, og som har interessen og evnerne til at arbejde i en teknisk, økonomisk og politisk verden.
Rollen som analytiker er alsidig og byder på både selvstændige opgaver samt teamarbejde, og du skal derfor være metodisk, god til at samarbejde og klar til at tage ansvar.
Som analytiker er du specialisten på dit område. Derfor er det vigtigt, at du trives i at dykke helt ned i detaljerne, uden at miste overblikket, samt at du har en god forståelse for tal og er motiveret for at arbejde med databehandling og analyser. Du skal være i stand til at formidle komplekse problemstillinger på en enkelt måde til forskellige fagligheder. Herudover er det en central del af stillingen, at du kan håndtere processer, overholde deadlines og sikre, at vi opnår vores mål med opgaverne.
Det er et plus, hvis du er vant til at arbejde i
Excel, og hvis du har kendskab til programmering, fx
Python eller lignende.
Din nye arbejdsplads er fyldt med gode kollegaer og spændende projekter Du vil blive en del af sektionen Strategisk Planlægning, hvor du får 20 dygtige og engagerede kollegaer, der arbejder med planlægningen af de projekter, der bliver til konkret jernbane i Danmark. Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens viden i hverdagen. Sektionen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at føre dig godt ind i fællesskabet og opgaverne. Sektionen er en del af området Planlægning, der består af omkring 100 specialiserede medarbejdere fordelt på tre sektioner.
Du får en nærmeste leder, der er tillidsfuld og anerkendende. Der lyttes nøje til din feedback, og der vil altid være mulighed for sparring. Alt efter sammensætningen af dine opgaver vil du enten komme til at referere til teamleder Ida Bach Kunckel med ansvaret for prissætninger og økonomiske analyser eller sektionschef André Røssel med ansvaret for prognosemodeller og strategiske analyser.
Du vil opleve en arbejdsplads med gode muligheder for at vokse og udvikle dig fagligt. Du vil blive kastet hurtigt ud i opgaverne, hvor der vil blive krævet noget af dig, men der vil altid være rum og mulighed for sparring hos din leder og dine kollegaer. Du vil desuden få en høj grad af frihed til at organisere og planlægge din tid og dine opgaver inden for de deadlines, vi har.
Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Vi lægger også vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie. Banedanmark kan tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Banedanmark kommer til at opleve en spændende udvikling i kraft af store investeringer i jernbaneinfrastrukturen i fremtiden. Det betyder, at du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig og spille en aktiv rolle i, at Danmark hænger trafikalt sammen i fremtiden.
Løn Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, kan du kontakte sektionschef André Røssel (tlf. 41879925) eller Ida Bach Kunckel (tlf. 2029 6450). Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgningerne og afholder samtaler løbende.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.