1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

Klima- og energiministeriets departement

Analytisk generalist til grøn omstilling af varme- og affaldssektoren

Fuldtid

Permanent

Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797543
|
Indrykket for 3 dage siden
Vil du være med til at udvikle rammerne for fremtidens grønne, sikre og effektive energi- og forsyningssektor? Og har du mod på at arbejde i krydsfeltet mellem den kommunale og private sektor? Så har vi en spændende mulighed for dig i et kontor, hvor faglighed og højt humør går hånd i hånd



Velkommen til Kontor for varme, affald og tværgående forsyning Dit nye kontor er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og består af ni medarbejdere, en souschef og en kontorchef. Vi har ansvar for de strukturelle og økonomiske rammer for varme- og affaldssektoren, udfasning af gasfyr og geotermi.

I 2024 har vi blandt andet været involveret i politiske forhandlinger og lovforslag om rammevilkår for Co2-fangst (CCS) i forsyningssektoren, politiske forhandlinger og lovforslag om prisloft i fjernvarmesektoren, og vi har været tæt involveret i arbejdet i den nationale energikrisestab NEKST. I 2023 lavede kontoret bl.a. en reform af forbrændingssektoren, hvor den gik fra at være kommunalt monopol til at være konkurrenceudsat.

Udover de faglige resultater, er arbejdsmiljøet og samarbejde ligeledes noget, som er vigtigt for os i kontoret. Vi er gode til at hjælpe hinanden og dele viden, og så prioriterer vi at fejre vores sejre og have hyggelige stunder sammen fx til fredagsmorgenmad eller middag i forbindelse med kontor- eller centerdage.

”Du bliver en del af et kontor med et stærkt socialt fællesskab, og en uformel omgangstone. Det gør hverdagen både lettere og sjovere – særligt når sagerne spidser til.” forklarer Camille Halling, medarbejder i kontoret.


Læring, udvikling og skræddersyet opgaveportefølje Som vores nye kollega kan du se frem til en spændende og social arbejdsplads med god mulighed for en stejl læringskurve, hvor der er fokus på din personlige udvikling.

Vi drøfter din portefølje med dig ud fra din erfaring og dine interesser, men sikkert er det, at du kommer til at arbejde med analyser og beslutningsoplæg til det politiske niveau og bidrage til den løbende betjening af klima-, energi- og forsyningsministeren.

På kontorets områder implementerer vi også løbende ny politik, og du vil derfor også kunne blive projektleder på større lovprojekter i tæt samspil med fagfolk og jurister i Energistyrelsen.

Du vil bl.a. kunne bidrage til:

  • analyser af, hvordan reguleringen af fjernvarmesektoren kan understøtte, at paletten af grønne energikilder udnyttes til et effektivt og grønt energi-mix
  • tiltag, der bidrager til en klimaneutral affaldssektor og en cirkulær økonomi
  • opbygning af et nyt økonomisk tilsyn med affaldssektoren
  • opfølgning på anbefalinger fra den Nationale Energikrisestab NEKST - arbejdsgruppen farvel til gas i danske hjem
  • udvikling af de organisatoriske rammer for kommunale forsyningsselskaber.
Sagerne er karakteriseret ved at have høj kompleksitet, stille store faglige krav, og samtidig kræve løbende politisk pejling fra minister, regering og Folketingets partier. Det er med til at gøre det både udfordrende og sjovt at gå på arbejde.

”Du kan se frem til at arbejde på et område med stor opmærksomhed og være den, der sammen med dine kolleger på tværs af Slotsholmen finder de rigtige faglige løsninger, som gør en forskel ude i samfundet.” – Kathrine Bløcher, Kontorchef.

Der er flere indgange til stillingen, og du kan have din styrkeposition i flere forskellige fagligheder, fx:

  • processer på Slotsholmen
  • minister- og direktionsbetjening
  • projektledelse og struktureret problemløsning
  • kommunal styring
  • selskabsorganisering og corporate governance
  • økonomisk regulering af konkurrencemarkeder og monopoler
  • energi- og forsyningspolitik samt varme- og affaldssektoren
Afhængigt af din opgaveportefølje, vil der være forskellig vægt på ovenstående fagligheder. Vi forventer bestemt ikke, at du har erfaring med dem alle, men du skal være nysgerrig og have mod på at udbygge din faglighed.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • er i stand til at begå dig i et politisk miljø
  • selvstændigt driver dine sager fremad
  • er god til at suge viden til dig
  • er ferm til at skabe stærke samarbejdsrelationer


Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid med ansættelsesstar snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant overenskomst. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.



Vil du vide mere? Vil du vide mere om rollen og kulturen i kontoret, så kan du fra mandag den 6. januar rette henvendelse til:

  • Medarbejder, Camille Halling, tlf. 29 45 22 36
  • Kontorchef Kathrine Bløcher, tlf. 4172 9078.


Vi glæder os til at læse din ansøgning Send din ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis, så vi har det senest fredag den 10. januar 2025. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtaler.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen, dog er det et krav for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Ældreministeriet

    Fuldmægtige eller konsulenter til arbejdet med finanslov og koncernstyring i Ældreministeriet

    Fuldtid

    Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job