1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København

Energistyrelsen

Analytisk og teknisk profil med interesse for Power-to-X til Energistyrelsen (Barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2886860
|
Indrykket for 7 dage siden
Har du teknisk indsigt i PtX-området eller interesse og forudsætningerne for at få det? Så har vi brug for dig i Energistyrelsens enhed for brint og grønne brændstoffer, hvor vi leder efter fremtidens PtX-eksperter.

Stillingen er et barselsvikariat, der løber fra [juni 2025 til og med juni 2026]

Om jobbet Power-to-X og grøn brint er et område i rivende teknisk, økonomisk og politisk udvikling, senest med en politisk aftale fra februar om at gøre et brintrør til Tyskland muligt i år 2030. Den opgave arbejder vi på hver dag i enheden for brint og grønne brændstoffer i Energistyrelsen, hvor vi er en række PtX-eksperter samlet. PtX har tråde ud i mange dele af energisystemet, og vi arbejder med alle dele af værdikæden fra brintproduktion, transport, anvendelse. Vi har også fokus på samspillet med resten af energisystemet - fx med havvind og brændstofproduktion. Derfor søger vi en fagligt stærk profil, der er interesseret i PtX og ønsker at blive vores nye PtX-ekspert, både på det tekniske og på hvordan teknikken spiller sammen med reglerne på området.

Du vil få en vigtig rolle som en af enhedens tekniske medarbejdere, som skal holde den faglige fane højt i arbejdet med bane vejen for en ny forsyningssektor i Danmark.

Sammen med dine kolleger har vi brug for, at du hjælper med:

  • Bistå enhedens generalister, økonomer og jurister med teknisk forståelse af PtX-teknologier og energisystemet i forbindelse med udarbejdelse af analyser, politiske løsninger og lovforslag
  • Forstå sammenhængen mellem tekniske aspekter ved PtX-teknologier og regler for produktion samt anvendelse af brændstoffer – både nationale og fra EU
  • Tekniske og økonomiske analyser om PtX og samspil med energisystemet, fx havvind.
  • Indsamling af viden om eksisterende og planlagte PtX-anlæg
  • Levere teknisk input til henvendelser fra virksomheder, kommuner og ministeriets departement
  • Vedligeholde faglig viden om teknologien og teknologisk udvikling
Om dig Du er ingeniør, energiplanlægger, cand. scient eller lignende med indsigt i PtX-området eller energisystemet generelt og evt. de forskellige typer af lovgivning, der omgiver sektoren. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er du entusiastisk omkring opbygningen af en ny sektor og har stor lyst til at få ny viden. Du behøver ikke kunne løse alle opgaverne fra første dag, men vi forventer, at du:

  • kan finde ind til kernen i fagligt komplekse problemstillinger og analyser
  • har stort kendskab til PtX-teknologier eller energisystemet fra studie eller relevant joberfaring
  • er god til at formulere teknisk viden kort og præcist på skrift og mundtligt på dansk, så lægmand kan forstå det
  • er proaktiv, udadvendt og opsøgende i dit arbejde og væremåde
  • kan strukturere dit arbejde og prioritere din tid fornuftigt.
Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • indsigt i de kommercielle værdikæder for PtX
  • et godt netværk i branchen
  • erfaring fra embedsværket eller en anden politisk styret organisation.
Om os Enheden for Brint og Grønne Brændstoffer er en del af Center for Elektrificering med base i København. Enheden er ansvarlig for at udvikle rammerne for produktion, transport og anvendelse af brint, PtX-brændstoffer og biobrændstoffer og for opbygningen af den nye sektor. Vi er ca. 25 medarbejdere. Kollegaerne har en bred faglighed af både økonomer, jurister, ingeniører og generalister. Vi lægger stor vægt på det gode, tætte samarbejde, og vi hjælper hinanden. Vi er en enhed med mange forskellige fagligheder - og vi har det tilfælles, at vi alle brænder for den grønne omstilling.

Hos os vil du opleve en kultur med højt til loftet og en stærk holdånd. Godt humør og samarbejde er vigtigt – også i en hverdag, hvor tempoet er højt. Vi har det godt sammen socialt og der er god mulighed for at deltage i bl.a. fredagsbarer og andre sociale arrangementer med resten af styrelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er et barselsvikariat, der løber fra [juni 2025 til og med juni 2026]. Ansættelse og aflønning sker efter den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængigt af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Jacob Møller på tlf. 50967457 eller teamleder for brintinfrastrukturteamet Christoffer Ramsdal på tlf. 33955110.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 9. april 2025.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning tidligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Energiplanlægger
København
Energiplanlægger
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
København
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    NORDREGIO

    Junior Research fellow within Sustainable regional development, Stockholm, Sweden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Jagtvej 155A, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job