1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Høje-Taastrup

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

Analytisk stærk og engageret generalist med gode formidlingsevner og indsigt i beredskabsområdet

Fuldtid

Permanent

Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2737066
|
Indrykket for 6 dage siden
Vil du arbejde tæt på ledelsen i en styrelse, der arbejder på tværs af Skatteministeriet? Motiveres du af at udvikle og understøtte forretningsprocesser, skrive skarpe beslutningsoplæg, udvikle beredskabsinitiativer og understøtte en bred vifte af interessenter? Vil du samtidig være en del af et socialt og fagligt ambitiøst kontor? Så er du måske vores nye kollega i Arbejdsmiljø og Sikkerhed.

Dit kontor
Du bliver en del af kontoret Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Administrations- og Servicestyrelsen, som består af 23 engagerede medarbejdere. Vi løser en bred vifte af opgaver i egen styrelse og for alle Skatteministeriets 12.000 medarbejdere. Disse omfatter bl.a. beredskab, fysisk sikkerhed, risikostyring, intern kvalitetskontrol og arbejdsmiljø.

Du kommer til at indgå i et dygtigt og ambitiøst kontor, hvor løbende sparring, videndeling, hjælpsomhed og åbenhed er prioriteret højt. Desuden er vi et kontor, der lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, hvorfor grin og godt humør er en fast del af dagligdagen – også når der er travlt.

Du må forvente, at der kan komme perioder med travlhed, hvor der vil være behov for fleksibilitet med arbejdstiden, ligesom der vil forekomme mindre rejseaktivitet internt i Danmark.

Dine opgaver
Du vil primært skulle bidrage til at løse opgaver inden for beredskabsområdet, med særlig fokus på krisestyring. Det vil bl.a. omfatte, men ikke være begrænset til, udvikling af styrende dokumenter og analyser, koordinering af strategisk beredskabsarbejde på tværs af koncernen, udarbejdelse og facilitering af krisestyringsøvelser samt afholdelse af kurser og workshops for krisestab og støttefunktioner. Dertil må du også forvente en del opgaver indenfor rådgivning af ledelse og styrelser, med særligt fokus på beredskab, krisestyring og beredskabsstrategi.

Du vil desuden skulle bidrage til kontorets øvrige opgaveløsning, herunder særligt opgaver inden for risikostyring og fysisk sikkerhed, hvor fokus bl.a. kan være kortlægning af arbejdsgange, optimering af processer og implementering af forebyggende initiativer og mitigerende tiltag.

Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med kollegaer i kontoret samt andre kontorer i styrelsen – også på tværs af fagligheder.

Om dig
Du tager ansvar for, at dine og teamets opgaver kommer helt i mål. Du kommer til os med en skarp analytisk sans, gode formidlingsevner og erfaring med udviklingsopgaver og ledelsesbetjening.

Det er vigtigt for opgaveløsningen, at du forstår at formulere dig klart og tydeligt på skrift og at formidle kompliceret stof, så det er let forståeligt.

Du skal trives med at være i en organisation, hvor tempoet skifter, og processer af og til kan være komplicerede. Som person er du nysgerrig, åben og god til at skabe relationer. Du tager udfordringen op og finder det spændende, når løsningen ikke ligger lige for, og processen ikke er tydelig på forhånd. Du har øje for de små detaljer og forbedringer, men du kan også bevare overblikket og det gode humør – selv når det går stærkt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest søndag den 27. oktober 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Mike Vestergaard på telefon 72 38 14 29.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Forventet tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Høje-Taastrup
Konsulent
Hovedstaden
Økonomi
Høje-Taastrup
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

    Erfaren generalist til sekretariatsbetjening i velfungerende ledelsessekretariat

    Fuldtid

    Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Telegade 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job