Er du både IT-kyndig, har hænderne skruet rigtigt på og lyst til at hjælpe vores beboere?
Hos Lejerbo Taastrup søger vi en imødekommende og hjælpsom ejendomsfunktionær, der sætter en ære i at levere god service og skabe et velfungerende boligområde. Du bliver tilknyttet afdelingen Parkvej/Solsortevej, hvor du bliver en vigtig del af et team på fire medarbejdere; en varmemester og tre ejendomsfunktionærer, som tilsammen servicerer 285 lejemål.
Stillingen indebærer både vedligeholdelse af ejendommenes fællesarealer og grønne områder samt administrative opgaver, hvor du bistår varmemesteren med bl.a. regnskab, planlægning og beboerservice. Du får med andre ord en hverdag med stor variation.
Hvad tilbyder vi?
Som ejendomsfunktionær hos Lejerbo får du:
• En alsidig stilling, hvor du både arbejder med ejendomsdrift, beboerservice og IT.
• Et stærkt team med gode kolleger og en hverdag med samarbejde og faglig udvikling.
• Frihed under ansvar i et miljø, hvor du selvstændigt løser dine opgaver.
• Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Dine opgaver
I stillingen som ejendomsfunktionær vil du:
• Bistå varmemesteren i den daglige drift og vedligeholdelsesplanlægning.
• Varetage administrative opgaver som forsikringssager, regnskab og besvarelse af beboerhenvendelser.
• Stå for fraflytningssyn og sikre istandsættelse af flyttelejligheder.
• Vedligeholde ejendommenes fællesarealer, herunder grønne områder og vinterberedskab.
• Planlægge arbejdsopgaver og sikre en god kvalitetsstyring.
• Håndtere forefaldende opgaver i samarbejde med varmemesteren.
Hvem er du?
Vi søger en kandidat, der:
• Har flere års erfaring inden for ejendomsdrift og service.
• Er fortrolig med administrative opgaver, herunder regnskab og økonomi.
• Er en rutineret IT-bruger og vant til at arbejde i Office-pakken.
• Trives med en afvekslende hverdag og kan bevare overblikket, når der er travlt.
• Har gode samarbejdsevner og kommunikerer respektfuldt med beboere og kolleger.
• Er flydende i dansk – både skriftligt og mundtligt.
Vil du være med?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket "SØG STILLINGEN".
Har du spørgsmål? Kontakt Varmemester Kean Klausen på tlf. 43 99 08 50 eller Lokalinspektør Martin Thor på tlf. 30 84 59 85.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir