Anton er født med svær hjerneskade, spastisk lammelse og har nedsat syn. Han bor på et bosted og har brug for overvågning om natten, da han til tider får epileptiske anfald. Han er ikke i stand til selv at tilkalde hjælp. Du skal kunne hjælpe ham, hvis han skal vendes, er tørstig, eller han har haft et uheld i sengen, men ellers vil det hovedsageligt være overvågning i forhold til hans epileptiske anfald og tryghed.
Selvom Antons verbale sprog er begrænset, så forstår og opfatter han mange ting og vil gerne tales med og behandles som en 13-årig.
Da du skal være vågen nattevagt, er det selvfølgelig vigtigt, at du kan holde dig vågen og underholde dig selv.
Der er et fast team omkring Anton, og den ene af hjælperne går på barsel. Derfor mangler vi en barselsvikar til nattevagter, der ligger sådan her:
Ulige uge:
Mandag bagvagt
Tirsdag bagvagt
Torsdag bagvagt
Lige uge:
Mandag bagvagt
Onsdag bagvagt
Torsdag 22-6
Fredag 22-6
Lørdag 22-6
Bagvagten går ud på, at man er klar til at tage vagten, hvis ens kollega bliver syg. Du vil vide dette inden kl. 13 på dagen, hvor du har bagvagt. Dette er der en lille aflønning for. På bagvagten møder du ikke ind, men er blot klar hjemmefra, hvis din kollega skulle blive syg.
Opgaverne på de faste vagter fra kl 22-6 vil være:
Om dig:
Timelønnen hos Anton er på 155,21 kr. + tillæg.
Stillingen er med start i marts 2025 dog gerne med start af bagvagter i lige uger mandag fra januar 2025. Der vil derfor være oplæring i løbet af december 2024.
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir