1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Slagelse

Antvorskov Kaserne

Personeladministrationsbefalingsmand for S1 i Staben ved Gardehusarregimentet

Fuldtid

Permanent

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2850654
|
Indrykket for 5 dage siden
Har du erfaring med personelforvaltning – eller ønsker du at opbygge den?
Som personeladministrationsbefalingsmand ved Gardehusarregimentet får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for forsvarets administration og personelprocesser. Bliv en del af vores personelsektion.

Om os
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse, har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, V Uddannelsesbataljon, som uddanner værnepligtige og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne, har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Stillingen som personeladministrationsbefalingsmand er placeret i staben på Gardehusarkasernen, som består af 54 fastansatte. Derudover kan staben støttes af op til 22 reservister.

Staben støtter med personaleadministration og -forvaltning, presse- og informationstjeneste, sikkerhedstjeneste, uddannelsesmateriel, arbejdsmiljø, og idræt.

Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste. Vi tror på, at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder, faglige skel og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads styrker løsningen af vores opgaver. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.

Vi prioriterer din trivsel og skaber rammerne for, at du kan yde dit bedste hver dag og med os får du adgang og kontakt til et bredt netværk af dygtige fagfolk, i hele forsvaret. Tjeneste i staben giver gode muligheder for at videreuddanne sig, f.eks. MAU, ligesom at du vil få en stabil hverdag med gode muligheder for at få arbejde og privatliv til at passe sammen.

Om Stillingen
Din primære opgave bliver at forvalte konstabelgruppen (M100) ved Gardehusarregimentet. I samarbejde med sektionens øvrige personel vil du blandt andet løse følgende opgaver:

  • Koordinering af pladser på korporalsmodulerne samt komme med input til pladser på GSU Stampersonel samt efterfølgende udnævnelser efter endt uddannelse.
  • Varetagelse af hvervning fra Hærens Basis Uddannelse (HBU) til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) og Grundlæggende Sergent Uddannelse (GSU) samt varetage koordineringen af soldater fra HRU til Stående Reaktionsstyrke (SRS)
  • Opdatering af bemandingslister for de tre bataljoner ved Gardehusarregimentet mhp. løbende at ajourføre bemandingsprocenterne ved regimentet.
  • Bistand til enhederne med stillingsopslag i Statens Rekrutteringsløsning.
  • Fremsendelse af ansøgninger om udnævnelser, opsigelser, TUL og kontraktforlængelser til FPS og meddeler bekræftelser på dette til det administrative fællesskab og bataljonerne.
En spændende opgave som ligger lidt ude i fremtiden bliver samarbejdet med regimentets karriererådgivere og bidragene til regimentets tjenesteplaner for militært personel. Derudover vil du også som sagsbehandler i staben skulle håndtere sagsbehandlingsopgaver selvstændigt samt på tværs af staben.

Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstillende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent. Du har kendskab til personeladministration og/eller personelforvaltning i Forsvaret eller har en lyst til at lære det og prøve et nyt område.

Du har med fordel gode færdigheder på IT-området og har desuden gennemgået relevante DeMars-kurser eller er parat til at gennemføre disse.

Du er en teamplayer og trives i et dynamisk miljø og har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt. Som person er du imødekommende, serviceorienteret, ansvarsbevidst, udadvendt og har masser af gåpåmod. Du kan samarbejde på tværs i en stor organisation. Du har udpræget helhedssyn og har blik for såvel regimentets, som den enkelte soldats rolle i Hæren.

Du er velformuleret i skrift og tale og er god til at formidle budskaber og ideer på en inspirerende måde. Derudover er du ikke bange for at tage fat på uforudsete opgaver og evner selv at prioritere arbejdsopgaverne og strukturere
din arbejdsdag.

Såfremt du er låst i anden stilling eller ikke for nuværende har mulighed for at tilgå stillingen, er vi indstillede på at vente på den rette kandidat, så søg alligevel.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder/personelforvaltning SSG Arne J.D. Olsen på telefon 72835011 eller 40218387 eller på mail [email protected],

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 21. april 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Gardehusarregimentet
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Slagelse
Sergent
Sjælland
Kontor og administration
Slagelse
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Antvorskov Kaserne

    Taktisk kommunikationsbefalingsmand til stabskompagniet / I GHR

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job