Vil du arbejde med arbejdsledelse, tekniske løsninger, tilsyn og projekter? Træd ind i rollen, som den, der sørger for, at hjulene kører i spændingsfeltet mellem projektledere, teknikere og entreprenører, når vi bygger nye 30- og 50 kV-hovedstationsanlæg.
"Du får en kontorarbejdsplads i Virum, en APV-godkendt hjemmearbejdsplads og mulighed for at anvende vores øvrige lokationer i Ballerup, Svinninge og Haslev. Det kan også være at du starter hjemmefra og mødes med dine interessenter ud på opgaverne på hele Sjælland, Lolland og Falster " fortæller afdelingsleder Alex Valeur Nielsen.
Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af Cerius- og Radiuselnettet, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs meget mere på www.nexel.dk.
Din nye afdeling – Anlægsudførsel
I din nye afdeling, Anlægsudførsel, er 40 engagerede kolleger klar til at byde dig velkommen. Vi står for opførelsen af hovedstationer og etablering af nyt kabelnet. Du bliver en del af et team, hvor vi både joker og snakker ærligt om tingene – og hvor vi altid tilbyder hjælp.
”Selvom arbejdet er meget selvstændigt, står du aldrig alene. Dine kolleger er altid kun et opkald væk, og du vil arbejde tæt sammen med vores projektledere” fortsætter Alex.
Dine opgaver og ansvarsområder spænder bredt
Som mester/arbejdsleder bliver du ansvarlig for udførsel af anlægsopgaver på hovedstationer og fungerer som det koordinerende led mellem egne projektledere, teknikere og eksterne entreprenører. Til tider hjælper du med akut drift i samarbejde med teamets øvrige mestrer, arbejdsledere og kolleger.
Derudover vil du også:
• planlægge opgaver for egne elektrikere og stationsmontører
• håndtere byggepladskoordinering
• ansvar for tilsyn og koordinering af entrepriser
• håndtere sikkerhedskoordinering og runderinger
• stå for arbejdsledelse henhold til KLS-D-opgaver på elforsyning
• bidrage med din ekspertise ved udbudsarbejde
• udvikle og optimere standarder i samarbejde med asset management.
Teknisk indsigt og gode lederevner
Du er ledertypen, der går i front og tager en beslutning for holdet. Samtidig værdsætter du det gode samarbejde med teknikerne og formår at bruge deres specialviden – så I sammen sikrer en høj kvalitet i arbejdet. Og du gør selvfølgelig alt dette med en god tone og imødekommende tilgang.
Derudover forestiller vi os, at du:
• er elinstallatør, maskinmester eller har en lignende baggrund
• har kendskab til elforsyningsanlæg
• altid sikrer kvalitet og sikkerhed
• formulerer dig frit og ubesværet i skrift og tale på dansk
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Alex Valeur Nielsen på telefon 23 38 30 45.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Annoncen udløber 22. april 2025.
#Nexel #teknik #mester #arbejdsleder
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir