Har du arbejdsmarkedsperspektiv og lysten til at inspirere, udfordre og understøtte borgerne i deres vej tilbage til arbejdsmarkedet, så er du måske vores nye kollega i Job & Virksomhed.Jobcenter Slagelse v/Job & Virksomhed søger nye kolleger til området for ledige dagpengemodtagere. Det gør vi, fordi Slagelse Kommune har valgt at opprioritere indsatsen, så vi kan hjælpe endnu flere tilbage til et ordinært job.
Hvem er viJob og Virksomhed er en sammenlægning af vores virksomheds- og uddannelsesservice og beskæftigelsesindsatsen over for de jobparate borgere. Her står vi helt i front af den klassiske arbejdsmarkedspolitik, hvor vi skal lykkes med at understøtte, at virksomhederne kan tiltrække den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft og at borgerne hurtigst muligt bidrager på arbejdsmarkedet med deres kompetencer eller de kompetencer, de opnår gennem opkvalificering.
Job & Virksomhed er en afdeling, der bidrager til et velfungerende arbejdsmarked via stor fokus på virksomhedsservice, matching mellem ledige og arbejdsgivere samt sparring med de ledige om deres vej tilbage til job eller uddannelse. I den borgerrettede del, som du kan blive en del af, samarbejder vi både med dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi har fokus på nye måder at arbejde på og nye samarbejder både i og uden for afdelingen fylder.
Afdelingen består af 36 dedikerede kollegaer, heraf to faglige koordinatorer og en virksomhedskoordinator der rækker ud mod samarbejdet med Slagelse erhverv.
KerneopgavenHovedopgaven er samtaler med ledige dagpengemodtagere. Vi taler med mange forskellige borgere på en dag – fra ufaglærte til akademikere, fra nyledige til borgere med længerevarende ledighed, borgere med masser af erhvervserfaring og borgere, der kommer direkte fra uddannelse.
Samtalernes formål er, i samarbejde med borgerne, at de finder vejen tilbage til job. Samtalerne handler om at motivere, hjælpe med nye perspektiver på jobsøgning, sparre omkring en effektiv jobsøgningsstrategi, udfordre borgerne og bakke op. Vigtigst af alt er at bruge vores faglighed til at inspirere og give redskaber, der skaber
handling hos borgerne, så de kommer i job.
Administrativt arbejde, særligt i form af notater i fagsystemer, er en vigtig del af jobbet. Det er både vores og borgernes redskab til at følge udviklingen på vej mod job.
Andre opgaver består bl.a. af kontakt til virksomheder for at hjælpe borgere med at finde praktik og/eller løntilskudsansættelse, holde oplæg for borgere omkring jobsøgning og kontakt til uddannelses-/kursusudbydere i forbindelse med kurser borgere skal deltage på.
Vores ønsker til kommende medarbejdereDét, der driver dig, er at se andre lykkes. Du får energi af at tale med mange forskellige mennesker på en dag og du evner at hver enkelt med en individuel og faglig tilgang.
Vi forventer, at du- Fagligt
- har en anerkendende, respektfuld og professionel tilgang i dine samtaler med borgerne
- kan skabe en relation til borgerne, der giver mulighed for et optimalt samarbejde
- har arbejdsmarkedskendskab og er nysgerrig over for, hvad der sker på arbejdsmarkedet og følger med i samfundsudviklingen
- har forståelse for hvordan de forskellige beskæftigelsesrettede tilbud kan bidrage positivt ift. borgernes vej tilbage i job og kan bringe dem i spil på ”de rigtige” tidspunkter
- har viden om jobsøgning, herunder ansøgning, cv, jobsamtaler, brug af jobdatabaser, dialog med virksomheder i en jobsøgningsproces, uopfordret jobsøgning mm og du kan vejlede/inspirere/sparre med borgerne herom
- kan acceptere, at din dag bliver programlagt af andre og du dagen igennem er styret af et tidsskema
- Personligt
- har humor og ønsker at bidrage positivt til det kollegiale fællesskab
- vægter faglighed, samarbejde og vidensdeling højt og bidrager til at det er en integreret del af vores dagligdag
- ser udvikling, kollegial sparring og feedback som en naturlig del af dit arbejde
Derudover ser vi gerne at du kan opfylde en af nedenstående ”profiler”
- Virksomhedsrettet profil – Du
- har et godt virksomhedsnetværk
- trives med at være opsøgende overfor virksomheder – både i og uden for dit netværk
- kan ”åbne døre” til virksomheder på borgernes vegne
- er vant til at holde oplæg/kurser
- kan bruge din viden om arbejdsmarkedet og lokale virksomheder til at inspirere borgerne i deres vej ud i en ny virksomhed
- Integrationsprofil – Du
- kan og vil arbejde med borgere, der har ingen eller begrænsede danskkundskaber
- er god til at se muligheder på arbejdsmarkedet for borgere der er udfordret på deres danskkundskaber
- kan arbejde meget håndholdt med den enkelte borger for at sikre, at der sker udvikling frem mod job
- har forståelse for kulturelle forskelle og bruger dem konstruktivt i dit samarbejde med borgerne om deres vej til job
Løn og ansættelsesvilkårFast fuldtidsstilling med 1. marts 2025.
Arbejdsstedet er Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration – Jobcenter Slagelse, Kalundborgvej 59a, 4200 Slagelse.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesbaggrund. Desuden er der mulighed for at indgå en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af at denne er tilfredsstillende.
Slagelse Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
AnsøgningsfristVi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest
- onsdag den 8. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 14. januar 2025 og onsdag den 15. januar 2025
Vil du vide mereVil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
- afdelingsleder for Job og Virksomhed, Mille Hansen på telefon 24 94 56 47
Vi glæder os til at høre fra dig.