Vil du være med til at sikre, at pædagoger, der er kommet til skade på arbejdet, får den erstatning, de har krav på? Motiveres du af at gøre en stor forskel for en samfundsvigtig faggruppe? Og har du erfaring med arbejdsskadeområdet? Så søg den ledige stilling som arbejdsskadekonsulent i BUPL
Vi søger en erfaren og samarbejdsorienteret ny kollega til vores stærke team af konsulenter, der behandler konkrete arbejdsskadesager og sager om erstatningsansvar. Vores nye kollega bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder tæt sammen i den daglige rådgivning.
Om jobbet
Du skal behandle konkrete arbejdsskadesager og sager om erstatningsansvar. Du får ansvaret for din egen sagsportefølje og skal rådgive og vejlede medlemmerne undervejs i sagerne. Arbejdet sker i samarbejde med det enkelte medlem og indebærer klageskrivning, hjælp til besvarelse af spørgeskemaer, udarbejdelse af partshøringssvar m.v.
Vi lægger stor vægt på god medlemsservice. Det indebærer, at du ud over at yde faglig rådgivning også skal kunne håndtere og støtte de medlemmer, der efter en skade har mistet arbejdet, er sygemeldte og/eller er under lægelig behandling og derfor kan have det svært. Vores medlemmer udfører en vigtig samfundsopgave, som til tider medfører en risiko for arbejdsskader, som fx er løfteskader, faldskader eller psykiske skader.
Om dig
Du har erfaring med arbejdsskade- og erstatningsansvarssager og desuden:
Om teamet og BUPL
Du bliver en del af Arbejdsskadeteamet, der består af fire arbejdsskadekonsulenter og en advokat. Vi er et fagligt stærkt team, der prioriterer fællesskabet højt. Det er vores erfaring, at vi opnår de bedste resultater for medlemmerne, når vi samarbejder og sparrer om sagerne. Vi har det godt sammen og har en uformel kultur med plads til nye idéer og et godt grin.
Arbejdsskadeteamet indgår i BUPL’s enhed Løn og Vilkår med i alt 17 medarbejdere, en enhedsleder og en forhandlingschef. I Løn og Vilkår indgår vi aftaler, overenskomster, yder juridisk bistand til BUPL’s 12 lokale fagforeninger og hjælper medlemmer, der er blevet afskediget eller har fået en arbejdsskade.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte faglig leder af arbejdsskadeteamet advokat Stephanie Rana på tlf. 3546 5221, leder af Løn og Vilkår Karen Boldt Aagaard på tlf. 2558 9398 eller tillidsrepræsentant Lise Ringgaard Have på tlf. 3546 5149.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på forbundskontoret i BUPL’s enhed Løn og Vilkår.
Stillingen er på fuldtid.
Aflønning følger en intern fælles overenskomst med bl.a. Dansk Socialrådgiverforening, DJØF m.fl. Yderligere oplysninger om BUPL som organisation og arbejdsplads kan findes på www.bupl.dk.
Pædagogernes Hus er en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, smukt beliggende ved vandet i Nordhavn. Vi har en god kantine, en aktiv personaleforening og gode muligheder for kompetenceudvikling.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til [Talenttech-løsning] hurtigst muligt. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet en egnet kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir