1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København

Jeudan A/S

Arkitekt

Fuldtid

Permanent

Kultorvet 4, 1175 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2734034
|
Indrykket for 11 dage siden

UDEN DIG ER KØBENHAVN LIDT KEDELIGERE ...  
Jeudans Designafdeling søger arkitekt til transformering af eksisterende bygningsmasse.  

Som arkitekt i Jeudan er du med til at udvikle og transformere nogle af Københavns fineste, klassiske ejendomme. Det gør du sammen med dygtige kolleger på den interne tegnestue, som består af arkitekter, designere, 2D- og 3D-grafikere og konstruktører. Afdelingen er arkitektrådgivning på alle byggesager, vi er solidt og bredt funderet fagligt, og gennemsnitligt har vi 100 aktive projekter af varierende størrelse.  

EN STABIL HVERDAG MED FULD FART PÅ  
I Jeudan er vi vores egen bygherre, så her er der ingen konkurrencer eller pitches. Vi er et stort hus, så her er direkte adgang til professionel sparring med både konstruktører, brandrådgivere og håndværkere inden for alle faggrupper. Vi har en god og sund arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og sammen sørger for, at vi får skabt nogle spændende løsninger. Og vi opbygger en enormt værdifuld fælleserfaring inhouse, hvor vi hele tiden bliver bedre og klogere, fordi vi kender hinanden på tværs af faggrænser og er vant til at arbejde sammen.  

EN FULDTIDSSTILLING MED STOR VARIATION  
I samarbejde med dine kollegaer fra designafdelingen og salgsafdelingen er du ansvarlig for, at vi får udviklet nogle gode, tidssvarende rum og smukke rammer, som kan skabe glæde for vores kunder.  

Det fordeler sig bl.a. på disse opgaver:  

· Idé- og konceptudvikling i eksisterende bygningsmasse  
· Rådgivning på byggesager  
· Udvikling af ejendomsportefølje  
· Udarbejdelse af oplæg til transformationer og konverteringer  
· Udarbejdelse (og salg) af indretningsforslag og udbudsmateriale  
· Rådgivning af kunder om materialer, farver og overflader  

EKSTROVERT OG KUNDEKLAR  
Du træder ind i en kommerciel virksomhed, hvor tempoet ofte er højt, og der skal træffes hurtige beslutninger. Kompromiser kan være nødvendige, og det er vigtigt, at du har erfaringen, og ydmygheden, til at kunne forstå og respektere kundens budget, samtidig med at du er en kilde til inspiration for dem.  

Omkring halvdelen af din arbejdsuge foregår ude af huset sammen med eksisterende og potentielle kunder, bl.a. i vores showroom i Bredgade, så du skal synes, at det er sjovt og spændende at møde kunderne og finde frem til præcis det, de har brug for.  
 
ERFAREN ARKITEKT MED ET GRØNT ØJE   
Du har styr på alle dine programmer og er selvkørende i AutoCAD, Revit og Adobe-pakken. Du er uddannet arkitekt og har min. 3-4 års erfaring som selvstændig eller fra tegnestue. Hvis du samtidig har erfaring med ansvarlig udvikling, inden for indretning og transformationsopgaver, er det et stort plus.  

SMUKKE RAMMER OG SUND ARBEJDSKULTUR  
Du kan se frem til en hverdag, hvor du har mange forskellige projekter i gang. Du kommer ikke til at sidde fast i én type opgave, for her er opgaverne lige så omskiftelige som de klassiske ejendomme, vi arbejder med. Designafdelingen består af 13 mennesker, som oprigtigt kan lide hinanden, og vi har en værdifuld arbejdskultur, som vi værner meget om. Derfor leder vi efter dig, som har lyst til at indgå i den slags fællesskab.  

Din nye arbejdsplads ligger på toppen af Bredgade 30-34 i København K, tæt på Marmorkirkens Metrostation. Jeudans hovedkontor består af tre klassiske ejendomme i hjertet af Frederiksstaden, slået sammen til én ejendom i en legende og ofte labyrintlignende indretning, hvor det pibler frem med detaljer og historiske kendetegn. Her arbejder omkring 300 medarbejdere, mens de resterende 350 arbejder ude i byen på Jeudans mange byggepladser eller som servicemedarbejdere for vores kunder. 
 
HER KAN DU FÅ ...  
Jeudan byder på morgenmad, frokost- og aftensmadsordning i virksomhedens Bistro, baristakaffe fra egen kaffebar, medarbejderaktieordning, massageordning, rabataftaler og en aktiv personaleforening. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde, løn efter kvalifikationer, inklusiv pensions- og sundhedsordning, og fem Jeudan-dage (ekstra fridage).  
 

RING, OG HØR MERE  
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til vores hovednummer 7010 6070 og spørge efter designchef Sine Pehn eller HR Partner Anne Brink Frederiksen Søg jobbet via jeudan.dk og vedhæft ansøgning, CV og portfolio.  
Vi glæder os til at høre fra dig.  
 

Tekst til bundmodul, inkl. Jeudan logo & jeudan.dk  

En arbejdsplads, du kan være stolt af  
Jeudan A/S er Danmarks største børsnoteret ejendoms- og servicevirksomhed. Vi ejer, vedligeholder og udlejer en stor del af Københavns smukke klassiske palæer og ejendomme, og vi gør os umage med at drive en god og sund forretning med både glade kunder ‒ og glade medarbejdere. Noget, der bl.a. glæder vores medarbejdere, er det sociale ansvar, vi tager. Jeudan samarbejder bl.a. med private sociale initiativer som Joannahuset, BørneRiget Fonden og RealCare, vi bidrager til at øge antallet af kvinder blandt håndværkerne, vi sikrer elev- og praktikpladser på tværs af alle de fag, vi repræsenterer, og vi arbejder fokuseret på at kontrollere og reducere vores miljøpåvirkninger. Det hænger alt sammen sammen med, at vi synes, det er det ordentlige at gøre.  

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Arkitekt
København
Arkitekt
Hovedstaden
Bygge og anlæg
København
Bygge og anlæg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Økonomistyrelsen

    BI arkitekt til udvikling af hele Statens BI platform

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Vi har brug for hjælp til et dataprojekt og søger en dygtig kollega til en projektansættelse af 1-års varighed til enheden Bæredygtighed og Ejendomsdata. Enheden Bæredygtighed og Ejendomsdata i Københ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Njalsgade 21, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksborggade 15, 1358 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job