Tietgenskolen udbyder AspIT-uddannelsen, der har som målsætning, at eleven udvikler sig fagligt, personligt og socialt til ordinært job eller uddannelse. Uddannelsen udbydes af erhvervsskoler 8 steder i Danmark. Uddannelsen, som kan tages som f.eks. stu eller revalidering, henvender sig til unge og voksne med autisme eller lignende.
Praktikkonsulentens overordnede ansvar er at sikre etablering af praktikforløb og jobs. Praktikkonsulenten skal sikre at elevernes praktikforløb konverteres til ordinært arbejde via opfølgning på forløbene og yde støtte til eleverne, virksomheden og jobcentret i forbindelse med fastholdelse af praktikforløbene, og at finde det rette job og ansættelsesform. Praktikkonsulenten arbejder desuden tæt sammen med lærere og specialpædagogisk vejleder om udvikling af den enkelte elevs kompetencer med sigte på elevens praktikforløb.
Praktikkonsulenten skal sikre kontakt til eksterne samarbejdspartnere, dokumentere i forhold til eksterne samarbejdspartnere og vejlede eleverne individuelt i forhold til deres bestræbelser på opnåelse af varig beskæftigelse. Det er centralt, at du kan være opsøgende overfor virksomheder og samarbejde med virksomheder, kollegaer og eleven i planlægningen af den ønskelige udvikling af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer samt virksomhedens ønsker og muligheder.
Du skal kort sagt være med til at fastholde AspITs unikke resultat med næsten 80% af eleverne i ordinær og varig beskæftigelse eller videre uddannelse ved afslutningen på uddannelsen.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at opsøge nye virksomheder og samarbejde med virksomheder og jobcentre, samt erfaring med at arbejde med målgruppen.
Du vil blive en del af et tværfagligt team af medarbejdere der er passionerede både ift. deres fag og den mission der ligger i dette særlige uddannelsestilbud. Det er en forudsætning, at du er fleksibel, rummelig og har en positiv indstilling til teamarbejde.
Som person er du udadvendt og struktureret og kan bevare overblikket med mange bolde i luften. Og du brænder for at støtte unge mennesker i deres uddannelse og tilværelse generelt. Du har desuden god forretningsforståelse, og du kan sætte dig ind i virksomhedens behov, ligesom du kan vejlede virksomheden i forhold til elevens praktikforløb og derigennem etablere et godt grundlag for en solid praktik, som giver eleven mulighed for ansættelse i virksomheden efter endt praktikforløb.
Hvis du kan genkende dine personlige kvalifikationer og faglige kompetencer i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig.
Du kan læse meget mere om AspIT på aspit.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår: Der er tale om en fastansættelse på fuld tid. Tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter. Du vil få base i Odense, men have Fyn som din arbejdsplads.
Ansættelsen finder sted på de vilkår, der er fastsat i Bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger og cirkulære om aftale om nyt lønsystem af 14. september 2004.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Kimmie Falk ([email protected]) 20 31 30 38 eller udviklings- og projektchef Kim Larsen ([email protected]) 20 70 26 75.
Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser, eller andre relevante dokumenter senest fredag d. 25. april 2025. Samtaler afholdes d. 5. og 6. maj 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir