Et job med mening - vi er klar til at hjælpe, når uheldet er ude
Er du handlekraftig, har stærke kommunikative evner og tør du tage selvstændige beslutninger? Så er det dig, vi søger til stillingen som Assistance Coordinator på vores vagtcentral i Århus. Her vil du komme til at spille en central rolle, når vi hjælper bilister, der har brug for vejhjælp. Du bliver en del af et stærkt team og vagtcentral, hvor vi sammen arbejder mod et fælles mål om at hjælpe vores kunder og yde den bedste service til dem.
Jobbet
Som Assistance Coordinator er din primære opgave at tale med nødstedte bilister i telefonen og sikre, at de får betryggende hjælp. Du bliver bindeleddet mellem kunden, vores samarbejdspartnere og vores autoreddere på vejene med fokus på at sikre professionel assistance og kundeservice og dermed den rigtige hjælp til kunden.
Du er den første, kunden taler med, når de har et nedbrud. Det er et ansvarsfuldt job, hvor dine beslutninger gør en forskel for kunden. Vi sikrer professionel assistance og den rigtige hjælp til kunden. Det være sig f.eks. vejledning via telefon eller rekvirering af assistancevogn, taxa, lånebil, hotel m.m., så kunden kan komme sikkert videre.
Som Assistance Coordinator bliver du hurtigt bekendt med vores bæredygtige tiltag, der på vagtcentralen især kommer til udtryk gennem konceptet Help on Phone. Det betyder, at vi hjælper kunder videre gennem telefonen, uden at rekvirere en assistancevogn. Det gavner både kunden med en høj servicekvalitet og reducerer CO2-udledningen til gavn for miljøet.
Bliv en del af et stærkt, socialt fællesskab
I SOS International bliver du en del af et stærkt fællesskab – både i og uden for arbejdstiden. Vi har det sjovt sammen, så hvis du gerne vil have et helt unikt netværk, både i fritiden og til at følge dig i din videre karriere, så er muligheden for dig her!
Arbejdstider og uddannelsesforløb
Vagtcentralen har åbent døgnet rundt, hele året. Stillingen er deltid med minimum 100 timer fordelt på 4 uger - dvs. i gennemsnit 25 timer i ugen. Vagterne kan ligge i tidsrummet 6-23 alle ugens hverdage samt 6-02 på helligdage og weekender. Vagterne vil således være morgen, middag, aften, weekend og helligdage. Du vil få faste vagter fordelt på et 3 ugers rul, som vi tilrettelægger sammen med dig. I skolernes ferier kan der forekomme ekstra timer og enkelte nattevagter.
Vi giver dig et professionelt onboarding-forløb, hvor du deltager i klasseundervisning, e-learning, træningsvagter på vagtcentralen og bliver tildelt en mentor - der alt sammen hjælper dig trygt og godt i gang. Jobbet indebærer selvstændighed og frihed under ansvar med god støtte fra kollegaer og leder. Vi arbejder selvstændigt men ikke alene.
Kvalifikationer
Vi tilbyder:
Send din ansøgning i dag
Send hurtigst muligt din motiverede ansøgning og CV via linket: ”Ansøg stilling”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People & Culture på mail [email protected].
Vi holder samtaler i uge 3 i det nye år. Opstart vil være i umiddelbar forlængelse heraf.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir