1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Ballerup
Nyt job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Assisterende Kapacitetsmanager for Fregatter

Fuldtid

Permanent

Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2835663
|
Indrykket i dag
Vi søger en struktureret teknisk officerer med et godt overblik, der har viden om Fregatter, samt kompetencer inden for maritim teknologi.

Er det dig, så har vi en spændende og udfordrende stilling som Assisterende kapacitetscentermanager for Fregatter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Kapacitetsansvarlig Maritim.

Om os:

FMI Maritime Division har hovedkontor i Ballerup og er overordnet systemansvarlig for alle Forsvarsministeriets skibe, fartøjer og maritimt materiel. Kapacitetscentermanager for Fregatter har ansvaret for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af Søværnets 5 Fregatter samt maskinmateriel. Du vil skulle bistå Kapacitetsmanagerens opgaveløsning.

Kapacitetscentrene løser anskaffelses-, drift- og vedligeholdelsesopgaver. Til støtte herfor er der tilknyttet tekniske sagsbehandlere i Ballerup og skibsinspektører, som arbejder ud fra Flådestation Korsør og Flådestation Frederikshavn.

Vi er et relativt lille og engageret hold, der tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes færdigheder, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsrutiner.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde med udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer, og de opgaver vores kunder stiller.

Om stillingen:

Opgaverne i stillingen som Assisterende kapacitetscentermanager er mangeartede. Det kan være mindre såvel som ganske omfattende opgaver, og dagligdagen er derfor både varieret og travl.

Du skal bidrage og medvirke til den tekniske opretholdelse af de operative kapaciteter i hele deres levetid – inden for den overordnede fastlagte operative rådighed og på den mest effektive måde. Du vil få ansvaret for egne selvstændige opgaver, der medvirker til at skibe og materiel er til stede i nødvendig og tilstrækkelig mængde med den rigtige funktionalitet og ydeevne.

Dine primære arbejdsområder vil være:

• Teknisk sagsbehandling.

• Planlægning før, under og efter værftsophold. Herunder koordinering imellem værksteder, leverandører, eskadre og internt i KAMA mv.

• Udfasning- og genforsyning af materiel, herunder sagsbehandling af materielsager.

• Daglig ad hoc-sagsbehandling vedr. fregatter og dertil tilknyttet materiel.

• Medvirken ved udarbejdelse af tekniske specifikationer og udbud.

• SAP R/3-sagsbehandling i forbindelse med materielopfølgning og styring samt planlagt materielvedligehold.

• Støtte til opbygning og vedligeholdelse af teknisk dokumentation for kapacitetscenteret.

Arbejdsstedet kan være Frederikshavn, Korsør eller Ballerup efter aftale.

Om dig:

Vi forestiller os, at du er søofficer med teknisk baggrund og erfaring fra sejlende tjeneste som teknisk officer på Søværnets store enheder, ideelt set suppleret med efterfølgende stabstjeneste inden for det materielmæssige område.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling

Det væsentligste kriterium for at kunne bestride stillingen, er at du er selvstændig, proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver. Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold uden at gå på kompromis med virksomhedens samlede opgavekompleks.

Derudover forventer vi, at du har erfaring inden for maritim teknologi, er god til kommunikation og at du evner at samarbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund.

Du er god til at formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk.

Der må forventes nogen rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Arbejdsstedet kan være Frederikshavn, Korsør eller Ballerup efter aftale.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Arne Drygaard på telefon 4171 0582.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.

Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også skal vedhæftes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Ballerup
Sagsbehandler
Hovedstaden
Andre erhverv
Ballerup
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du også gerne bidrage til at øge Forsvarets materielkapaciteter?

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi har travlt og derfor vi er derfor på jagt… efter en ny kollega. Vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet, let til grin? Vi kan tilbyde et stærkt fagligt miljø med engageret og hjæ... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet, let til grin og et godt arbejdsmiljø? Så er det lige præcist dig vi søger. Vi er nytænkende, ambitiøse og kan tilbyde et stærkt fagligt milj... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job