1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager

Assisterende gruppeleder til Hjemmeplejen Amager Selvstyrende Teams

Fuldtid

Permanent

Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2777973
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du en struktureret sygeplejerske, og har du lyst til at prøve kræfter med ledelse? Så er du lige den, vi står og mangler.

Lige nu søger vi en assisterende gruppeleder til vores tværfaglige teams i ’Slip hjemmeplejen fri’ på Amager. Vores tværfaglige teams leverer hjemmepleje, hjemmesygepleje og forebyggende indsatser til borgere i ældreboliger i og omkring Sundparken. Da vi arbejder i et lille, geografisk område, er vi på gåben rundt til alle vores borgere, hvilket blandt andet øger borgernes oplevelse af nærhed og tryghed, samt øger muligheden for sparring og tæt samarbejde med kolleger.  

Slip hjemmeplejen fri er en del af Hjemmeplejen Amager, der består af seks servicelovsgrupper, en aftengruppe og en sygepleje. I hele organisationen arbejdes der nu med tværfaglige teams med nærvisitation, så vi kommer til at arbejde meget tættere sammen på tværs af faggrupper. Hjemmeplejen Amager består af ca. 350 medarbejdere. 

I Slip hjemmeplejen fri afprøver vi nye, fleksible måder at inddrage borgerne i den daglige opgaveløsning med det formål at øge borgernes livskvalitet. Derudover afprøver vi nye arbejdsformer – fx er vores tværfaglige teams selvplanlæggende og selvvisiterende af både servicelov- og sundhedslovsydelser. I efteråret 2023 åbnede vi desuden vores seniorbofællesskab, Tryg17, for ældre borgere, der oplever ensomhed. 

Da vi er vokset, søger vi nu efter en assisterende gruppeleder til at bistå gruppelederen med den daglige drift og diverse spændende opgaver såsom

  • introduktion af nye medarbejdere og elever
  • kompetenceudvikling og afklaring
  • facilitering af faglige møder
  • dokumentation og auditering
  • afløsning af gruppelederen i dennes fravær

Vi leder efter dig, der 

  • er uddannet sygeplejerske og gerne med erfaring fra hjemmeplejen
  • er nysgerrig, har lyst til og mod på at være en del af en organisation i udvikling
  • er god til at samarbejde såvel som arbejde selvstændigt
  • har lyst til at udvikle egne såvel som andres kompetencer
  • har lyst til at indgå i et sjovt og fagligt dygtigt team

Erfaring med Cura og CuraPlan er en fordel, men ikke et krav.  

Om din nye kolleger
Organisatorisk kommer du til at høre til Hjemmeplejen Amager Selvstyrende Team, som holder til i Sundparken, 2300 København S. Her får du cirka 60 empatiske og fagligt dygtige medarbejdere. Vi er organiseret i to tværfaglige teams og en aftengruppe, som består af disponenter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, to ergoterapeuter, to fysioterapeuter, pædagog, elever og studerende.

De to teams understøttes af en administrativ medarbejder, to disponenter og en gruppeleder, som har fokus på det gode arbejdsmiljø og gruppens gode trivsel. Sammen planlægger, visiterer og løser vi opgaverne efter principperne i Slip hjemmeplejen fri, som du skal være velkommen til at læse lidt om inden en potentiel samtale.  

Vi har stor glæde af hinanden både fagligt og menneskeligt, og her er en ganske særlig innovativ stemning præget af drivkraft og højt humør. Vi griner og hygger os sammen, og vi prioriterer at spise frokost sammen, hvor der er plads til at vende stort og småt.  

Ansættelsesforhold  
Vi vil gerne tilbyde dig en fast stilling på 37 timer om ugen. Vi forventer, at du kan møde kl. 07.30 og i gennemsnit have en vagt pr. uge, hvor du møder kl. 11.00-19.00. Dette planlægges i samarbejde med gruppeleder.

Tiltrædelse den 1. februar 2025 eller før efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Ring til hjemmeplejeleder Annette Gyldengren på 29 28 28 43, hvis du vil høre mere om stillingen. 

Send os en motiveret ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, hvorfor du søger jobbet og gerne kontaktoplysninger på en reference. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV.

Søg via linket senest fredag den 27. december 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bispebjerg Hospital

    Er du vores nye assisterende oversygeplejerske i Endokrinologisk sengeafsnit på Bispebjerg Hospital?

    Fuldtid

    Ebba Lunds Vej 44, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rothesgade 12, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi sætter pris på det gode liv, medbestemmelse og demokrati, men vi beboere mangler dig. Har du lyst til at være en del af et hus, hvor man ikke bare skal passe sig selv vi løser opgaverne i fællesska... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Værkstedvej 5, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Grønttorvets Friplejehjem søger En Social- og Sundhedsassistent i aftenvagt 28 timer i gennemsnit pr uge i ansvarshavende funktion En Social- og Sundhedsassistent i aftenvagt 28 timer i gennemsnit pr ... Læs mere
Søg efter andre job