Er du maskin- eller energiingeniør - og arbejder du allerede med personale- eller projektledelse - har du måske lyst til at udvide dit kompetencefelt til at være højre hånd for OMT’s System Design Manager og samtidig arbejde med de forskellige komplekse systemer og processer, som et skib udgør.
Odense Maritime Technology er et af verdens førende designhuse inden for design og bygning af de mest effektive skibe til både flåden og civile formål. Virksomheden udfører i øjeblikket, i tæt samarbejde med andre førende internationale teknologivirksomheder, to vigtige samfundsopgaver: Udvikling og bygning af nye flådefartøjer, som vil bidrage til Danmarks sikkerhed, og klimavenlige færger, der vil understøtte den regionale mobilitet.
Nyoprettet stilling, hvor du arbejder med både teknik, organisering og medarbejdere
Du vil i dagligdagen komme til at arbejde tæt sammen med OMT’s System Design Manager og de to faggrupper af ingeniører, der har El, Automatik og Maskineri som deres speciale.
Som stedfortræder vil du deltage i personaleledelsesopgaver såsom:
• Medvirke i medarbejderledelse i forhold til motivation, værdier og fastholdelse
• Bidrage til kompetenceudvikling
• Medvirke i strategisk udvikling af System Design området
• Medarbejderallokering på projektet i tæt samarbejde med projektlederne
• Effektiv medarbejderplanlægning på tværs af alle projekter
• Medvirke i delprocesser vedrørende partneraftaler
Som en naturlig forudsætning for, at du kan påtage dig rollen som stedfortræder og relevant sparringspartner for ingeniører i afdelingen, vil du også deltage i en stor variation af tekniske opgaver såsom:
• Specificering af maskinudstyr som pumper, separatorer etc.
• Beregning af rørsystemer, herunder tryktab, tankstørrelser etc.
• Udarbejdelse af maskinarrangement og P&ID diagrammer
• Systembeskrivelser
• Udarbejdelse af varme- og kølebalancer
• Deltagelse i fastlæggelsen af designfilosofier, standarder og installationspolitikker
• Samarbejde med godkendende myndigheder og skibsejere
Erfaring med system- og procesdesign samt interesse for organisering og ledelse
Du har allerede erfaring med personale- eller projektledelse fra procesindustrien, hvor kendskab til den maritime branche naturligvis vil være en fordel. Det vigtigste er, at du har interesse for at arbejde med termodynamik, systemdesign, standarder, normer m.m.
Teknisk er du en dygtig systemingeniør, og du motiveres af at tage ansvar. Du er ofte den, som kollegerne går til, når beslutninger skal tages, eller når der er behov for at vende en teknisk udfordring.
Du lægger vægt på at prioritere det gode arbejdsmiljø, når en til tider omskiftelig dagsorden samtidig stiller krav til din beslutsomhed og din evne til at fokusere,
Som en del af det maritime miljø ved du, at engelsk som forretningssprog er et must, og at der vil være en begrænset rejseaktivitet forbundet med jobbet.
En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling
Du kan se frem til et alsidigt job, hvor du vil have mulighed at udvikle både dit ledelsestalent og din tekniske faglighed. Du vil få en bred samarbejds- og berøringsflade med de dygtigste i branchen.
Du tilbydes et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere world class skibsdesign. Samtidig bliver du del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Her er der mulighed for et fleksibelt arbejdsliv - mellem kontorerne i Odense og København. OMT’s to kontorer ligger mindre end 10 minutters gang fra henholdsvis Københavns hovedbanegård og Odense banegård
Processen
OMT arbejder sammen med konsulentvirksomheden PeopleLink om rekrutteringsprocessen. Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Jesper Nielsen tlf. 2448 2015. Du kan også læse mere på www.odensemaritime.com/
Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir