Vil du arbejde i en børnehave, hvor der er højt til loftet for både børn og voksne, og hvor der er plads til forskellighed og individualitet? Vil du arbejde i en børnehave, hvor vi har let til latter, og hvor alle voksne gør deres bedste for at møde hinanden, børnene og forældrene i øjenhøjde? Så vil vi gerne høre fra dig!
I Børnehuset Atlantis søger vi lige nu en pædagog til en 37 timers stilling til vores børnehave med start 1. februar eller hurtigst derefter. For os er det vigtigt, at vi vil hinanden, at vi vil børnene, og at vi vil forældresamarbejdet. Vi brænder for vores faglighed og leder efter en dygtig kollega at dele denne passion med.
Hvem er vi?
Børnehuset Atlantis ligger i Furesø Kommune og er normeret til 26 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, fordelt på to stuer i hver afdeling. Vi er 2 pædagoger og en medhjælper på hver stue i børnehaven. Vi tilstræber at være 3 medarbejdere på hver stue i børnehaven også under sygdom. Vi er gode til at løfte i flok og støtte hinanden.
I dagligdagen lægger vi vægt på at skabe brede pædagogiske læringsmiljøer med tydelige og klare rammer, som giver børnene en tryg og forståelig hverdag med plads til udvikling og læring inden for deres individuelle forudsætninger.
Vi elsker at bruge huset til at udfolde børnenes motorik både inde og ude. Indenfor har vi et motorikrum med rig plads til bevægelse, hvor vi blandt andet laver forhindringsbaner med børnene, dyrker børneyoga, laver superheltetræning og meget andet. Desuden har vi en ny legeplads, som børnene og vi er stolte af og benytter dagligt. Desuden ligger vi tæt på græsarealer og skøn natur til at gå på opdagelse i - i al slags vejr.
Vi har også små rum i huset, hvor vi deler børnene op i grupper igennem dagen. Dette med henblik på at give plads til børnegruppernes forskellige behov. Vi har desuden fokus på børnenes sproglige udvikling og tænker generelt sprog ind i alle aktiviteter.
Som børnehavebarn i Atlantis møder man en struktureret hverdag med plads til spontanitet. Som barn oplever man at blive hørt, at blive taget alvorligt, og der er plads til børnenes egne ideer. Som barn opleves hverdagen som fuld af latter og fjollerier, og ligeledes omsorg og trøst.
Som forældre i Atlantis mødes man af pædagoger og medhjælpere, der tager imod børnene med smil, tålmodighed og åbne arme - selv på de kaotiske morgener. Som forældre oplever man at blive mødt anerkendende og respektfuldt, når man har spørgsmål eller udfordringer.
Som pædagog i Atlantis får man gode og passionerede kollegaer, som vil hinanden, børnene og det gode forældresamarbejde. Vi har stort fokus på leg, fællesskaber og trivsel både mellem børn og voksne, men ligeså meget kollegaer imellem. Vi tror på, at når vi voksne har det godt, er vi bedre pædagoger. Som kommende pædagog i Atlantis får du stor indflydelse på det pædagogiske læringsmiljø og udviklingen deraf. Desuden mener vi, at forberedelsestid skal prioriteres, ligesom privat- og arbejdsliv skal hænge sammen.
Som kommende kollega i Atlantis søger vi en pædagog med engagement og interesse for de 3-6-årige børn. Du har gåpåmod, du indgår i leg med børnene, er let til latter, og du er fejlmodig. Vi søger en, der vil være med til at skabe gode rammer og spændende læringsrum for alle børn i Atlantis. At du er tydelig og struktureret i dit arbejde, og at du kan skabe en pædagogisk retning med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan. Desuden vægter vi højt, at du kan skabe gode tætte relationer til kollegaer, forældre og leder, ligesom du kan samarbejde med andre samarbejdspartnere som fx PPR.
Vil du vide mere om Børnehuset Atlantis?
Har du lyst til at vide mere, få en rundvisning, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Vibeke Simonsen på 72 16 52 08 eller mail: [email protected]. Ansøgningsfrist er mandag d. 6. januar, og samtaler vil finde sted hurtigst derefter. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny løn. Vi indhenter reference fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen, samt straffe- og børneattester ved tilbud om ansættelse. Vi glæder os til at høre fra dig!
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere - ja, med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir