1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Hjemrejsestyrelsen

Attaché med fokus på dokumentvurdering og ID-kontrol søges til udstationering i Ankara

Fuldtid

Permanent

2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2729541
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du lyst til at arbejde med dokumentvurdering og ID-kontrol i et internationalt miljø? Har du øje for detaljen, når det kommer til at fastslå identiteter og kontrollere dokumenter? Og vil du spille en central rolle i at sikre Danmarks grænser gennem tæt samarbejde og dokumentvurdering på højeste niveau? Så har du nu muligheden for at blive vores nye ID-attaché på ambassaden i Ankara.

En rolle med globalt perspektiv og regionale forbindelser

Du vil blive udsendt som ID-attaché under Udenrigsministeriets specialattachéordning og blive udstationeret på den danske ambassade i Ankara i Tyrkiet. Du vil komme til at indgå i dagligdagen på ambassaden og få et tæt samarbejde med ambassadens medarbejdere, herunder ikke mindst den konsulære afdeling. Din fornemmeste opgave bliver at styrke de danske udlændingemyndigheders mulighed for at fastlægge og kontrollere identiteten på personer, der ønsker at komme til Danmark.

Dine arbejdsopgaver som ID-attaché

Du kommer til at:

  • understøtte og hjælpe ambassaden i dens arbejde med ID-kontrol i forhold til ansøgere om bl.a. visum og opholdstilladelser til Danmark
  • indhente både generelle og specifikke ID-relaterede oplysninger til brug for danske udlændingemyndigheders sagsbehandling
  • indhente oplysninger om aktuelle misbrugstendenser på ID-området
  • opbygge netværk og omfattende viden om ID-spørgsmål i samarbejde med andre landes udsendte ID-eksperter, samt
  • deltage i relevante samarbejdsfora.
Du er under din udstationering tilknyttet Nationalt ID-center i Hjemrejsestyrelsen og vil derfor få en løbende og tæt kontakt med centeret. Du vil endvidere få et tæt samarbejde med de danske myndigheder på udlændingeområdet, herunder bl.a. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring med udlændingeområdet og dokument- og identitetskontrolopgaver.

Du bliver en del af et internationalt miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • kan arbejde selvstændigt med komplekse opgaver
  • har stærke analytiske evner
  • har fornemmelse og interesse for internationale problemstillinger og samarbejder
  • har gode netværksegenskaber
  • har gode kommunikationsevner og gode mundtlige og skriftlige engelskkundskaber
  • trives i et travlt og uformelt miljø
  • er robust, ansvarsfuld, fleksibel og resultatorienteret
  • kan bevare overblikket, også i relation til sikkerhedsmæssige udfordringer
Om Nationalt ID-Center

Nationalt ID-Center er et uafhængigt kompetencecenter, som består af 32 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Nationalt ID-center støtter danske myndigheder i fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet og rådgiver om ID-dokumenters ægthed og udfører ansigts- og fingeraftrykssammenligninger.

Du kan læse mere om centrets opgaver her.

Løn og ansættelsesvilkår som ID-attaché

Der er tale om en tidsbegrænset stilling af ca. 2 års varighed, og ansættelsesperioden forventes at være frem til den 31. december 2026.

Vi forventer, at du besidder en betydelig erfaring fra centraladministrationen eller internationale organisationer og gerne fra udlændingesagområdet. Har du en akademisk uddannelse vil du blive indplaceret som enten special- eller chefkonsulent efter overenskomst for akademikere i staten. Har du ikke en akademisk uddannelse vil indplacering ske efter relevant overenskomst.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner og ansættelsesmyndigheden er Hjemrejsestyrelsen, Nationalt ID-center, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.

Tiltrædelse er den 1. februar 2025 med henblik på en introduktionsperiode af ca. 2 måneders varighed i Nationalt ID-center i Birkerød, hvorefter udsendelse forventes at ske omkring 1. april 2025. Under introduktionsperioden vil du bl.a. skulle gennemgå en grundig træning i dokumentkontrol på 2. linjeniveau og ansigtssammenligning.

Det er en forudsætning for ansættelse som attaché, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT”, og at du kan opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforholdet. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Udenrigsministeriets specialattachéordning

Det er endvidere en forudsætning, at du opfylder de til enhver tid gældende vilkår og forudsætninger under Udenrigsministeriets specialattachéordning, herunder f.eks. relevante sikkerhedskurser og psykologscreening.

Som attaché udsendt under specialattachéordningen er du underlagt den stedlige ambassadørs instruktionsbeføjelse. Udsendelsesvilkårene følger Udenrigsministeriets retningslinjer, herunder vil du få udbetalt et skattefrit udetillæg, som kompenserer for merudgifter, ligesom der vil være tale om en række supplerende skattefrie ydelser omfattende bl.a. forflyttelsesrejse samt bolig.

Det er muligt at medbringe familie, som ligeledes vil være omfattet af Udenrigsministeriets retningslinjer.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt chef for Nationalt ID-center Jakob Dam Glynstrup på telefonnummer 22 73 48 98 eller e-mail: [email protected].

Hvis du vil vide mere om de praktiske forhold vedr. udsendelsen, herunder specialattachéordningen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Caroline Skovbo Ingvardsen på tlf. 61 98 33 08 / e-mail [email protected]

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, cv, eksamensbevis mv. senest den. 3. november 2024., kl. 23:59.

Vi forventer at holde samtaler i uge 46. Du vil som led i ansættelsesprocessen skulle gennemgå en test i forhold til farveblindhed.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundheds- og Ældreministeriet

    Ildsjæl til arbejdet med valg og demokrati i Indenrigs- og Sundhedsministeriet (fuldmægtig)

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Gammeltorv 22, 1457 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job