1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Tårnby

Tårnby Kommune

Attraktiv matematiklærerstilling på Kastrupgårdsskolen

Fuldtid

Permanent

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2785505
|
Indrykket for 13 dage siden

Vi har i øjeblikket en spændende stilling som udskolingslærer på Kastrupgårdsskolen i Tårnby Kommune. Vi søger en engageret og dygtig lærer, der kan undervise i matematik og naturfag. Undervisningskompetence i fagene idræt og musik er også ønskværdige.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Om jobbet og opgaverne
Vi søger en kvalificeret lærer, der er passioneret omkring undervisning.

Vi har brug for en udadvendt og energisk person, der bidrager aktivt til udviklingen af vores læringsmiljø og har de nødvendige faglige og pædagogiske værktøjer til at fremme læring og trivsel blandt eleverne.

Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med kolleger og ledelse, hvor teamwork er essentielt. Der planlagt med ugentlige årgangsteammøder.

Vi forventer at du:

  • Skaber inspirerende og varierede skoledage med både faglige og sociale aktiviteter på differentierede niveauer.
  • Er tillidsskabende, tålmodig og robust med tydelig klasserumsledelse, så du kan skabe genkendelighed og en tryg ramme for eleverne.
  • Kan se bag ved elevens adfærd, handle relationskompetent og have høje forventninger til alle elever uanset forudsætninger.
  • Arbejder struktureret og reflekterende omkring den pædagogiske praksis, og kan bidrage til udviklingen inden for aktionslæring og vores professionelle læringsfællesskaber.
  • Deltager aktivt i en professionel og konstruktiv dialog med elever og deres forældre.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kollegaer fra både almen- og specialområdet, hvor du har mulighed for at anvende og udvikle dine pædagogiske kompetencer.

Du vil blive udfordret og udviklet i det tætte samarbejde med dit team og ved sparring med ledelse og kollegaer.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Gitte Sander Holm, viceskoleleder Knud-Erik Andersen eller skoleleder Niels Bahn Rasmussen på tlf. 3247 0350.

Du er også velkommen til at besøge skolen eller kontakte vores arbejdsmiljørepræsentant, Anders Balle Poulsen (2763 4819) eller tillidsrepræsentant, Michael Vrochopoulos (2076 5484)

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøgning
Hvis dette lyder som en stilling for dig, og du kan leve op til vores forventninger, så send venligst din ansøgning, CV med billede, eksamensbeviser samt relevante bilag.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler på Kastrupgårdskolen. Du vil blive kontaktet pr. telefon, hvis du er blandt de udvalgte til samtale. Stillingen er slået op, indtil stillingen er besat.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Om skolen

Kastrupgårdsskolen er en skole med 3 spor i smørhullet af Tårnby. Vi har 0-9 klasse, samt et fuldt specialklassespor fra 0.-10. klasse.

Vi er ca. 140 fagligt stærke lærer- og pædagogkollegaer, alle med en ambitiøs tilgang til de daglige opgaver, samt en samarbejds- og teamorienteret tilgang til alle vores elevers læring og trivsel.

Medarbejderne er organiseret i årgangs- og fagteams. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold og et højt fagligt niveau med fokus på at vejlede hinanden i hverdagen. Vi arbejder i dagligdagen med fokus på at skabe de bedste faglige og sociale deltagelsesmuligheder for alle vores elever. Vi vægter det gode forældresamarbejde, da vi anser det som en forudsætning for elevernes trivsel og udvikling.

Som folkeskole i Tårnby kommune arbejder vi med greb i den kommunale strategi for stærke børnefællesskaber. Vi tager dagligt afsæt i skolens 3 værdier Hjælpsomhed, Mod og Fællesskab.

Skolen har en mentorordning som er en del af vores strategi for modtagelse af nye kollegaer. Derudover gennemfører kommunen i samarbejde med den lokale lærerkreds en række aktiviteter for nye medarbejdere og nyuddannede lærere.

På Kastrupgårdsskolen vil du blive modtaget med åbne arme og tydelige rammer til en sjov og spændende hverdag.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Tårnby
Lærer
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Tårnby
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Er du klar til at gøre en særlig forskel? Vi søger en lærer til vores specialskole

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job