Leder du efter et studiejob med attraktive arbejdstider på en unik arbejdsplads? Søg ikke videre, inco Aarhus, Østjyllands Gourmetvarehus #1, mangler hænder til kundeservice/kasselinjen. Med kunden i centrum sørger du for super gode kundeoplevelser. Det gælder både i din kundekontakt og dit engagement i at få varehuset til at fremstå indbydende og velkommende. Vores varehus er pakket med gode råvarer og alverdens inspirerende produkter til den kvalitetsbevidste forbruger. Vi har blandt andet en stor frugt- og grøntafdeling – samt en fiskeafdeling, hvor vi langer masser frisk fisk over disken. Fælles for vores kunder er, at de alle er erhvervskunder. Spændende fra Michelin-restauranter til caféer og fastfoodsteder. Når kunderne handler i vores varehus og har brug for en særlig vare eller bare et godt fif, så står vores engagerede personale altid klar med vejledning og råd. Service er ét af vores vigtigste parametre.
Og det er netop dét team af engagerede medarbejdere vi gerne vil have, at du bliver en del af.
Du bliver en uvurderlig hjælp i vores hektiske hverdag, hvor du sørger for, at vores kunder bliver mødt og betjent med smil og overskud. Omvendt er det vigtigt, at du ikke slår rødder, hvis der ikke er kunder at betjene i kasselinjen, dertil har vi alt for mange opgaver i huset. Derfor skal du være initiativrig, fleksibel og god til at få noget fra hånden, når der er ”huller” i kundestrømmen.
Det er ligeledes vigtigt, at du har en god fysik og et godt overblik, da alt kundeekspedition foregår stående og varer scannes direkte på kundevognen.
Dine vigtigste opgaver er:
- Kundeekspedition
- Telefonpasning
- Løbende oprydning og let rengøring i kasselinje og caféområde.
- Gå til hånde i husets afdelinger, når der er behov
Vi har en uformel omgangstone i en flad organisation, hvor alle hjælper til, hvor det er nødvendigt.
Så hvis du er i gang med en længerevarende uddannelse, og SU’en trænger til et boost. Så tilbyder vi en fast weekendtjans hver anden weekend med mødetider 07:45-14:15 lørdag og søndag. Derudover vil der være mulighed for ekstra vagter i forbindelse med ferieperioder og helligdage.
Ansættelse: Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.