1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Køge

Region Sjælland

Audiologiassistent / Audiolog

Fuldtid

Permanent

Køge

SE PÅ KORT
ID: 2885722
|
Indrykket for 4 dage siden
Brænder du for den gode patientbehandling, høj faglighed og samarbejde med gode kollegaer? Så er muligheden her.

I Hørecenter Sjælland søger vi Audiologiassistent / Audiolog til voksen- og børneteam.

I afdelingen er vi en større flok bestående af audiologiassistenter, audiologiassistentelever, audiologer, audiologopæder, læger, lægesekretærer, ingeniør, ørepropteknikere, lagermedarbejdere og leder, der tilsammen har masser af erfaring og et brændende ønske om at medvirke til den gode patientbehandling.

I dagligdagen er der fokus på høj faglighed, kvalitet, åbenhed, dialog og arbejdsglæde. Ligeledes anser vi imødekommenhed og tværfagligt samarbejde som værende vigtige faktorer for os.

Vi har patienter i alle aldre fra 0 til +100 år, hvor vi bl.a. udfører audiologiske undersøgelser, elektrofysiologisk undersøgelser, tilpasning og justering af høreapparater. Nogle audiologiske undersøgelser varetager vi på Øre-, Næse- og Hals kirurgisk ambulatoriet før og efter operation samt i forbindelse med svimmelhedsundersøgelser.

Vi ønsker at du:

  • Er uddannet audiologiassistent eller audiolog og gerne har erfaring fra lignende stilling, men dette er ikke et krav
  • Er en god samarbejdspartner i et team og også fungerer godt selvstændigt - byder dig gerne til, når der skal ydes lidt ekstra
  • Du er mødestabil og fleksibel

Vi tilbyder

  • Godt kollegaskab og et godt arbejdsmiljø med plads til humor
  • En organisation, der er imødekommende overfor faglige input og perspektiver
  • Fokus på kompetenceudvikling

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Audiolog
Køge
Audiolog
Sjælland
Audiologiassistent
Køge
Audiologiassistent
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Audiologiassistent / Audiolog primært Nykøbing F

    Fuldtid

    Køge

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job