Er du vores nye kollega? Måske er du den audiologopæd, som vi savner i vores børneteam. Center for Hørelse og Balance, Rigshospitalet, kan lige nu tilbyde flere barselsvikariater på 37 timer. Afdelingen er én af landets førende audiologiske børneafdelinger, ligesom vi er center for Cochlear Implant (CI) på både børn og voksne. Afdelingens voksenafsnit ligger på Bispebjergmatriklen.
Arbejdet omfatter afhængigt af vikariatet hhv. auditiv verbal genoptræning (AVT) af børn med behandlingskrævende høretab og/eller tilpasning af høreapparater på børn og unge.
Vi kan blandt andet tilbyde: - Auditiv Verbal genoptræning (AVT) af børn og deres familier
- Uddannelse i AVT (hos AVUK)
- Tilpasning af høreapparater på børn og unge
- Verificering af høreapparattilpasning (RECD/REM)
- Et spændende og alsidigt arbejde, hvor der ikke er to dage, der er ens
- Et godt samarbejde på tværs af faggrupper
- Et engageret børneteam med erfarne kollegaer
- Tæt samarbejde med familier til børn med hørenedsættelse
Audiologisk Klinik tilstræber et højt fagligt niveau. Vi arbejder tværfagligt, og der lægges vægt på vidensdeling og medarbejdernes kompetenceudvikling i øvrigt.
Vi forventer at du: - er uddannet audiologopæd fra KUA, SDU eller tilsvarende
- har kendskab til tilpasning af høreapparater på børn eller voksne – teknisk og dertilhørende vejledning
- har kendskab til Auditiv Verbal Terapi
- har forståelse for forældrevejledning som omdrejningspunkt for genoptræningen
- er glad for og har god kontakt til børn i alle aldre
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og som en del af teamet med afvekslende opgaver
- kan holde overblikket i en travl hverdag, er initiativrig og har ’gå-på-mod’
- behersker IT på brugerniveau i forhold til den daglige kommunikation i afdelingen
- har nemt ved og lyst til at sætte dig ind i nye rutiner samt er interesseret i løbende at holde dig opdateret på den nyeste viden inden for området
Besidder du ovenstående kvalifikationer – så send os en ansøgning.
Start 15. februar 2025 eller hurtigst muligt. Ansøgningsfrist: mandag d. 3. februar 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6 Du kan få yderligere oplysninger hos Funktionsleder Cecilia Fernandez Samar, ( 35 45 19 53.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til [overenskomst xx]. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og [faglig organisation]. [Afsnittet] har p.t. åben mandag til fredag kl. [xx-xx]. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for afsnittets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.