Automatiktekniker lærling søges!
Lidt om os:
Signode er en global førende virksomhed inden for industrielle emballageløsninger, der designer, producerer og leverer emballeringsmaskiner, forbrugsvarer og serviceydelser til en lang række industrier. Vi er kendt for vores innovative og bæredygtige løsninger inden for strapping, wrapping, og transportbeskyttelse, der sikrer, at kundens varer og produkter beskyttes under transport og opbevaring.
Med over 100 års erfaring i branchen opererer vi i mere end 50 lande og har et omfattende netværk af servicecentre og produktionsfaciliteter. Vi fokuserer på at levere høj kvalitet og omkostningseffektive løsninger, der hjælper kunder med at optimere deres forsyningskæder og reducere emballagespild. Vi er også engageret i innovation og bæredygtighed og arbejder kontinuerligt på at udvikle nye teknologier, der gør det muligt at reducere miljøpåvirkningen.
Signode Lachenmeier er en del af Signode koncernen og er en førende global leverandør af specialiserede emballageløsninger, hvor vi primært fokuserer på strækfilm- og hooding teknologier til stabiliserng og beskyttelse af palleterede varer. Og det er netop til Signode Lachenmeier vi søger en lærling.
Dine kvalifikationer:
• Du har afsluttet, eller er ved at afslutte grundforløbet indenfor automatik- og process uddannelsen.
• Du har en god ordenssans.
• Du er en holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt.
• Du kan lide at blive udfordret og få ansvar.
• Respekt for at følge sikkerheds standarder, instruktioner og tiltag.
• Du er er fleksibel.
Vi tilbyder:
En typisk hverdag for vores lærling vil bl.a. omfatte montage, opsætning og indkøring af vores maskiner. Hertil kommer også ændringer og fejlfinding på vores maskiner og deltagelse i slut test.
Som virksomhed vil vi gerne være med til at udvikle dit talent og skabe et godt grundlag for netop din karriere. Dvs. at vi ønsker at give dig en uddannelse på et højt niveau, med afvekslende arbejdsdage og spændende udfordringer.
Du vil som lærling komme til at arbejde i et dynamisk og internationalt miljø med en uformel tone, hvor der er fokus på samarbejde, udvikling og at skabe værdi for vores kunder.
Som lærling er det her en unik mulighed for at lære fra vores specialister, hvor du også vil få værdifuld indsigt i vores dynamiske, internationale og innovative arbejdsmiljø.
Har vi fanget din interesse og vil du være med til at bygge vores komplekse maskiner? Så opfordrer vi dig til at søge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Claus Lyngsøe (Production Manager) på tlf. 27 27 22 78.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir