Hvad du vil lave
Hos Johnson Controls i Aarhus søger vi nu en dygtig automationstekniker til vores Global Marine & Offshore team, som er ansvarlig for mindre opgraderinger af vores automationsløsninger til alle vores maritime anlæg til kunder i hele verden.
Du vil i denne rolle få ansvar for mindre serviceprojekter inden for maritime HVAC&R-styringssystemer, herunder design af eltavler og programmering af basisstyringer til HVAC- og kølesystemer. Derudover vil du stå for estimater og opgraderinger af eksisterende PLC-systemer.
Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø, hvor god kommunikation og positivt arbejdsklima er i fokus. Med stor vægt på innovation og medarbejderudvikling giver vi dig mulighed for både personlig og faglig vækst i et miljø præget af ekspertise, vidensdeling og samarbejde.
Hvordan du vil gøre det
Sammen med dine 6 kollegaer i automationsafdelingen vil du især arbejde med design og implementering af styringer til køleapplikationer samt projekthåndtering og opgraderinger af eksisterende anlæg.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:
Hvem vi leder efter
Relevant teknisk uddannelse og gerne med en baggrund som elektriker. Du har erfaring med PLC/HMI-programmering og kendskab til styrings- og reguleringsprincipper.
Det er yderligere en fordel men ikke et krav, hvis du har viden og/eller erfaring med maritime processystemer. Har du kendskab eller arbejdet med følgende; SEE Electrical, tavlekonstruktion, frekvensomformere og kommunikationsprotokoller er det også en fordel.
Som person er du engageret, initiativrig og klar på forandring. Du kan lide at dykke ned i de tekniske problemstillinger og finde frem til den rette løsning. Endvidere er du kritisk og analytisk i din arbejdsform, uden at det går ud over tidsplan, sikkerhed og kvalitet. Endeligt, kommunikerer du professionelt på både dansk og engelsk.
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en global organisation, hvor du vil opleve gode muligheder for videreudvikling samt teknisk sparring med nogle af industriens førende eksperter. Vores team er kendetegnet ved en uformel tone, højt humør og et miljø præget af samarbejde og vidensdeling.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen? Så send din ansøgning til os med det samme via vores hjemmeside. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, og tiltrædelse sker efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Automation Manager Ulrik Villumsen på telefon +45 29 61 14 70 eller via mail: . Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Christina Rundstrøm på telefon +45 2550 5171 eller via mail:
#LI-CR3
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir