1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Frederiksberg
UDLØBET

KU - SUND - IKVH - Fr. berg

Autoriseret veterinærsygeplejerske søges til flere af vores fantastiske teams på Universitetshospitalet for Familiedyr

Fuldtid

Permanent

Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2653140
|
Indrykket for 124 dage siden
Om Universitetshospitalet for Familiedyr
På Universitetshospitalet underviser og forsker vi i sygdomme hos familiedyr.

Hospitalet er døgnåbent, og vores dyrlægestuderende er med døgnet rundt i alle vores afdelinger. Det er dyrlægerne, som har det primære ansvar for undervisningen, men som veterinærsygeplejerske involverer du dem også i dit arbejde, og superviserer dem i at opnå de praktiske kliniske færdigheder.

Vi tilbyder dig at blive en del af en af vores dynamiske og tværfaglige teams. Du får en grundig oplæring og mulighed for at blive en super dygtig veterinærsygeplejerske med daglig sparring med dine dygtige og engagerede kolleger.

Vi søger løbende nye medarbejdere, og opfordrer dig til at søge, hvis du kan se dig selv i en af nedenstående afdelinger.

Modtagelsen:
Arbejdsopgaverne i modtagelsen indebærer overordnet receptionsarbejde, almen klinisk praksis og dermatologi. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men der er også receptionsvagter med arbejdstid til kl. 20 på hverdage og i weekender/helligdage mellem kl. 9 og 14.

Kirurgi:
Arbejdsopgaverne i kirurgi indebærer overordnet anæstesi og pleje af indlagte kirurgiske patienter. Dertil er der nogle specialenheder, som rehabilitering, odontologi og sterilcentral.

Medicin:
Arbejdsopgaverne i medicin indebærer overordnet intern- og akut medicin, samt hospitalets varebestilling/lagerstyring. Dertil er der nogle specialenheder, som kardiologi, neurologi og onkologi.

Der er for kirurgi og medicin skiftende arbejdstider inklusive skadestuevagter i både aften, nat, weekend- og helligdage i et varierende omfang.

Vi forventer, at du er udpræget teamplayer og brænder for at blive en del af en dynamisk hverdag med de dyrlægestuderende og faglighed i fokus.

Generelt om stillingerne:
Vi søger løbende medarbejdere til ovenstående afdelinger over de kommende seks måneder.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Lager- og handelsarbejdere i hovedstaden. Honorering af vagter uden for ordinær arbejdstid sker efter de almindelige arbejdstidsaftaler for området. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om vores arbejdsplads kan du se det her: www.dyrehospitalet.ku.dk.

Du er også velkommen til at skrive til én af vores afdelingsveterinærsygeplejersker på nedenstående mail, hvis du har spørgsmål. Så kontakter de dig snarest muligt.

Modtagelsen: Kirsten Joy Tester ([email protected])

Kirurgi: Sara Corscadden Kjærsgaard ([email protected])

Medicin: Dorthe Brun Jabina ([email protected])

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning via Jobportalen (klik på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være vedlagt CV og dokumentation for relevant uddannelse.

Ansøgningsfrist
Dette opslag er aktivt til og med den 17. oktober 2024. Der afholdes samtaler og ansættes løbende til ledige stillinger over de kommende seks måneder.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Veterinærsygeplejerske
Frederiksberg
Veterinærsygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Frederiksberg
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    KU - SUND - IKVH - Fr. berg

    Universitetshospitalet for Familiedyr søger 3 veterinærsygeplejerskeelever

    Fuldtid

    Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Grønnegårdsvej 15, 1870 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job