Er du klar til at tage ansvar for hele salgsprocessen fra første møde med et lead til indgået aftale? Hos Safe Online søger vi Sales Development Representatives, der vil spille en central rolle i vores fortsatte vækstrejse. Vores virksomhed vokser hurtigt, og vi leder efter dig, der ønsker at være med til at sikre den fortsatte vækst og skalering af et super attraktivt SaaS AI-produkt, der allerede har godt fat på det danske marked og nu er klar til at erobre det internationale marked.
Som Sales Development Representative (SDR) hos Safe Online er du ansvarlig for at føre salgsprocessen fra første møde med et lead til én indgået aftale. Du kvalificerer og engagerer leads ved at identificere deres behov, adressere eventuelle udfordringer og præsentere vores løsning, så den skaber en klar værdi for kunden. Du sørger for, at de føler sig trygge ved at tage næste skridt og er klar til at indgå en aftale. Vi sætter en ære I at sikre at vores kunder får den bedste service og fuld værdi af vores løsninger
Vores mødebookere leverer et antal kvalificerede møder for dig, men du skal også selv kunne identificere og kvalificere potentielle leads gennem telefon, e-mail og LinkedIn.
Kvalificere og drive leads videre gennem salgsprocessen fra første møde til indgået aftale.
Anvende en struktureret proces, f.eks. SPIN til at afdække kundens behov og præsentere løsninger.
Opfølgning på eksisterende leads for at sikre, at muligheder ikke går tabt.
Arbejde med vores CRM-system (HubSpot) for at dokumentere alle salgsaktiviteter og opdatere pipeline.
Sikre en høj konvertering af møder til aftaler ved effektiv opfølgning og overbevisende præsentationer.
Har erfaring med B2B-salg, gerne SaaS, eller har et stærkt drive for at lære.
Er flydende på dansk, og gerne engelsk eller et andet skandinavisk sprog.
Er struktureret, proaktiv og klar til at tage ansvar for hele salgsprocessen fra første møde til kontraktunderskrift.
Er vant til at arbejde med CRM-software (gerne HubSpot).
Har et stærkt fokus på at opnå resultater og kan håndtere afvisning med et smil.
Er coachable og klar til at udvikle dig i en hurtigt voksende virksomhed.
Befinder sig i Danmark eller Malmö og har ret til at arbejde i Danmark.
En spændende rolle i en virksomhed med stor vækst og internationale ambitioner.
Et dynamisk og energisk team, hvor vi lærer af hinanden og hjælper hinanden med at blive bedre.
Muligheder for at forme din egen rolle og tage ansvar for din egen udvikling.
Fleksible arbejdstider og konkurrencedygtig løn.
Kontor tæt på Nørreport Station i København.
Safe Online er en innovativ SaaS-virksomhed, der har udviklet DataMapper – en banebrydende løsning, der fungerer som en "virus scanner for GDPR". DataMapper hjælper virksomheder med automatisk at kortlægge og håndtere persondata i overensstemmelse med GDPR.
DataMapper er den ultimative løsning til automatisk at kortlægge og håndtere persondata i en organisation, hvilket giver både effektivitet og tryghed i arbejdet med GDPR og persondata. Vores kunder kan stole på, at deres data er korrekt håndteret og beskyttet, samtidig med at de sparer tid og ressourcer. Vi arbejder med både små og store virksomheder, og vi er nu klar til at skalere globalt.
Er du klar til at tage din karriere til næste niveau og blive en del af et dynamisk og voksende team? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir