1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ringsted

Wicotec Kirkebjerg

Bæredygtighedschef

Fuldtid

Permanent

Ringsted

SE PÅ KORT
ID: 2632906
|
Indrykket for 25 dage siden

Vil du eksekvere bæredygtighedsstrategien i en milliard koncern, der vil bidrage til løsninger, der gavner miljø, klima og samfund? Vil du arbejde tværorganisatorisk med projekter, der giver et konkret bidrag og inspiration, og vil du være bidragsyder i store projekter og deltage i kundemøder? Så, får du mulighed her i en ny oprettet stilling.

Du eksekverer en ambitiøs strategi i samarbejde med kolleger, kunder og samarbejdspartnere

Du omsætter koncernens strategiske prioriteringer og ambitioner til konkrete handlingsplaner og initiativer med fokus på miljø- og klimapåvirkningen. Uanset område er der konkrete mål, der skal indfries fra nu og frem mod 2030. De omfatter både koncernens eget bidrag og indsatser overfor kunder og samarbejdspartnere. I arbejdet har du både blik for de konkrete bidrag, muligheder for forretningsudvikling og værdiskabelsen i hele værdikæden.

Du driver implementeringen og forankringen af planen og initiativerne, hvor du sikrer en høj grad af involvering og ejerskab i de enkelte områder. Du kommer bl.a. til at arbejde med, at:

  • Reducere el- og vandforbrug, sikre brug af ’grøn strøm’ og øget bæredygtighed i bilflåden

  • Understøtte økonomifunktionen i ESG-rapportering, indkøbsfunktion i at opbygge en compliant værdikæde m.v.

  • Arbejde med cirkulære løsninger som f.eks. højner genbrug/brugen af genanvendelige materialer

  • Gennemføre livscyklus analyser, estimere klimabelastninger og input til løsninger på konkrete projekter

  • Skabe værdifulde indsatser overfor kunderne, f.eks. synliggøre CO2 fodaftryk i processen fra tilbud til aflevering

Som en naturlig del af rollen er der masser af forandringsledelse, formidling og samarbejde på tværs af hele organisationen, ligesom du deltager på kundemøder, hvor bæredygtighed er på dagsordenen.

Du får reference til Direktør for Forretningsudvikling og har et bredt samarbejde med især direktør, chefer og ledere i hele Wicotec Kirkebjerg koncernen. Du har desuden et tæt samarbejde med Aarsleff koncernens ECO Center, hvor I sammen realiserer initiativer og dokumenterer dem.

Du kommer med erfaringen og brænder for bæredygtighed i byggeriet

Vigtigst er det, at du har relevant erfaring, er god til at eksekvere og brænder for bæredygtighed. Du kommer formentlig fra en lignende stilling, eller du er parat til at tage ansvaret fuldt ud. Derfor ved du også, hvad der skal til for at lykkes med at løfte dagsordenen for bæredygtighed i et forretningsmiljø med mange stakeholderes.

Du har med fordel en relevant videregående uddannelse og dine erfaringer fra byggebranchen. Som en selvfølgelighed er du opdateret på lovgivning og certificeringsordninger og har ’rygsækken’ fyldt af metoder og værktøj.

Du arbejder naturligt med at kombinere en proaktiv struktureret opgavetilgang med evnen til at gøre komplekse ting let tilgængelige. Du er selv åben og god til at formidle og få andre med dig.

Du ser det som en klar fordel, at stillingen er ny oprettet, og du selv er med til at udvikle den. Dit arbejdssted er primært koncernens hovedkontor i Taastrup.

Central rolle i koncern, der sætter handling bag ord og giver rigtig gode rammer for hverdagen

Bæredygtighed i byggeriet er afgørende for den grønne omstilling, og det ansvar tager Wicotec Kirkebjerg alvorligt. Du får en central rolle i at ambitionerne bliver til reelle løsninger i en koncern, der sætter handling bag ord. Du får mange dygtige og ambitiøse kolleger, der ser frem til at få dig med på holdet og venter på dit bidrag til omstillingen. Hertil kommer rigtig gode rammer for dit daglige arbejde på kontoret og med rig mulighed for god fleksibilitet i hverdagen.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975 hvis du vil vide mere. Du kan også se mere om virksomheden her: klik her. Vi ser frem til at høre fra dig! 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Sjælland
Projektleder
Ringsted
Økonomi
Sjælland
Økonomi
Ringsted

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job