1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aarhus

WSP Denmark

Bæredygtighedsingeniør - Byggeri

Fuldtid

Permanent

8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2868072
|
Indrykket for 2 dage siden




Vil du være med til at skabe bæredygtige løsninger i byggeriet og sikre økonomisk og miljømæssig optimering gennem hele bygningens levetid? Hos WSP søger vi en engageret bæredygtighedsingeniør, der brænder for at arbejde med livscyklusvurderinger (LCA) og totaløkonomiske analyser (LCC) i byggeprojekter.

I WSP bliver du ansat i en af verdens førende rådgivere, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Du bliver en del af vores innovationsprogram Future Ready, som hjælper os med at designe til fremtiden og indarbejde udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.

Hos os får du adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skelfor at løse opgaverne bedst muligt til gavn for vores kunder og samfundet.


Dit team

Du bliver en del af vores afdeling indenfor Installationer, Energi og Indeklima i Taastrup, hvor der er mere end 50 gode kollegaer i alderen fra slut i tyverne til midt i tresserne, som alle tilbyder en lang række ydelser inden for HVAC, el, energi og indeklima. Du vil være med til at sætte standarden for vores fagområde og sikre kvalitet i vores rådgivning og leverancer.

Udover mere end 40 kollegaer i Taastrup har afdelingen også 10 kollegaer i Viby og 6 kollegaer i Rumænien.

Du kan se mere om, hvad vi arbejder med inden for Byggeri | WSP på linket.

Dine opgaver

I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig professionelt og personligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden. Dine opgaver kan f.eks. være:

  • Udarbejdelse af LCC-analyser for at kortlægge totaløkonomiske omkostninger over en 50-årig periode.
  • Gennemførelse af komplet klimaberegning, herunder LCA-beregninger for at vurdere miljøpåvirkning.
  • Viden om databehandling, f.eks. indhente og behandle data til mængdeudtræk i Excel, samt div. software som One Click LCA eller Realtime LCA samt kunne fordele / koordinere opgaven med databehandling mellem forskellige faggrupper inkl. arkitekt-faggruppen
  • Sammenligning af forskellige bygningsløsninger ud fra økonomiske og bæredygtige perspektiver.
  • Rådgivning om bæredygtighed i byggeri, herunder optimering af materialer og driftsomkostninger.
  • Udarbejdelse af rapporter og præsentation af resultater for kunder og samarbejdspartnere.

I rollen som specialist, vil du få det faglige ansvar for vores projekter og du skal sikre, at vores løsninger ikke blot lever op til de nyeste standarder og lovkrav, men også skaber optimale og bæredygtige løsninger for vores kunder.

Dine færdigheder og kompetencer

Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen gennem sparring med kolleger og løbende erfaring fra projekter. Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:

  • Uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør, bæredygtighedskonsulent eller lignende relevant baggrund.
  • Erfaring med LCC- og LCA-analyser i byggebranchen.
  • Kendskab til relevante beregningsværktøjer og certificeringsordninger inden for bæredygtighed.
  • Evne til at arbejde analytisk og præsentere komplekse data på en forståelig måde.
  • Gode kommunikationsevner og lyst til kundekontakt.
  • Interesse for innovation og udvikling af bæredygtige løsninger.

Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?

Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning. Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, gratis parkering, kontortræning og aktiekøbsprogram.

Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder. Vi tilbyder udvikling af vores medarbejdere på både interne og eksterne forløb.

Sådan ansøger du

Send os dit CV med en motiveret ansøgning og relevante dokumenter via vores portal. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Ingvorsen på +45 26298473 eller via mail på [email protected].

Ansøgningsfrist: 16. marts 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler

Om WSP

WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme fællesskaber til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en verdensomspændende tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger ca. 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber de banebrydende løsninger og leverer innovative projekter på tværs af sektorer: Transport & infrastruktur, byggeri, miljø, vand, energi samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).

#LI-FM2

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bæredygtighedsingeniør
Aarhus
Bæredygtighedsingeniør
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Aarhus
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Aarhus Universitet

    Deltidsansat medarbejder søges til vejledning i, vedligeholdelse af og udvikling af prototypelaboratoriefaciliteterne ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

    Deltid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Enslevvej 2, 8361 Hasselager, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Skejby Nordlandsvej 311, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job