1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Mad og Ernæring

Bager ved Mad og Ernæring, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2854184
|
Indrykket for 65 dage siden

Centralkøkkenets bageri søger pr. 1. april 2025 en passioneret bager 

Brænder du for at fremstille bagværk af høj kvalitet med øje for detaljen og den sublime krumme? Kan du mærke din faglige stolthed over at fremstille bagværk fra bunden? Er du en teamplayer, som med glæde yder en ekstra indsats, når din kollega har brug for en hånd? 

Kan du se dig selv i ovenstående, så er det måske dig vi mangler i Centralkøkkenets bageri. Jobbet er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. april 2025. 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge fordelt på 5 arbejdsdage placeret i tidsrummet kl. 01.00 til 15.00 på alle ugens dage. Det forventes at du vil være afløser for natbageren med mødetid kl. 01.00-8.24. Der er weekendarbejde hver 8. uge med en arbejdstid fra 04.00 til 13.00.

Om os
I bageriet på AUH er vi stolte af at bidrage til de ca. 1800 patienters behandling gennem godt kvalitets bagværk af hovedsageligt økologiske råvarer. Derudover fremstiller vi bagværk til vores 4 cafeer, som servicerer ca. 3500 gæster dagligt. Vi oplever en stigende efterspørgsel på kvalitetsbagværk, hvorfor vores sortiment altid er i udvikling og følger tidens trends og sæsonens råvarer. I Køkkenet arbejder ca. 100 medarbejdere, som foruden bagere og konditorer også er uddannet ernæringsassistenter, økonomaer, PB`ere i ernæring og sundhed, slagtere og kokke, som tilsammen med husassistenter danner AUHs Køkken, ledet af Cheføkonoma Bente Sloth. 

Om dig
Vi forventer, at du kan lide at have travlt og er morgenfrisk, da du vil indgå i vagtplanen med de resterende bagere. Vi forventer, at du er stabil, møder til tiden og vil arbejde i et fællesskab og være en god kollega. Vi tilbyder en yderst favorabel weekendarbejdsplan, hvor du kun skal arbejde hver 8. weekend.

Vi forventer, at du er uddannet bager, har styr på bagefaglige teknikker, da vi løbende skifter brødtyper, hvorfor udviklingsarbejdet også prioriteres i dagligdagen. Du skal være ansvarsbevidst og have styr på hygiejnen, da vi fremstiller bagerbrød til indlagte patienter. Ordenssans og overblik er essentielt, når forskellige allergener og diæter ikke må forveksles eller overses. Du vil desuden medvirke i oplæringen af vores elever, så vi forventer at teorien og teknikkerne er noget du deler ud af på en god og struktureret måde.

Det er en fordel, hvis du har et godt humør og har let til smil, da vi har en let omgangstone i bageriet. 

Vil du høre mere om stillingen som bager i Centralkøkkenet på AUH, så tøv ikke med at kontakte koordinator René Rasmussen på 5141 3918 eller sende en ansøgning senest den 16. marts 2025. Samtaler afholdes  tirsdag den 18. marts 2025

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bager
Aarhus
Bager
Midtjylland
Hotel og restauration
Aarhus
Hotel og restauration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    MADPLAN ApS

    Bager søges til cateringfirma

    Fuldtid

    Skejby Nordlandsvej 311, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Udløber snart
    Udløber snart

    Deltid

    Rosensgade 12, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

Søg efter andre job