Er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med erfaring – og er du parat til nye udfordringer? Kan du arbejde systematisk og udviklingsorienteret i et miljø med højt til loftet og høj psykologisk tryghed ? Så er du måske hende eller ham som har lyst til sammen med os, i en periode mens vores gode kollega er på barsel at bidrage til fortsat at udvikle det specialiserede voksenhandicapområde i Rebild kommune?Voksenhandicapteamet er en del af Rebild kommunes Center Familie og Handicap. Teamet varetager opgaver jf. Serviceloven for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer med det formål at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.
Om stillingenI voksenhandicapteamet har vi fokus på udvikling af kerneydelsen, inddragelse af borgeren og et godt samspil mellem myndighed og indsatser samt øvrige samarbejdspartnere. Vi arbejder fokuseret med udvikling af en mere effektiv og økonomisk bæredygtig sagsbehandling & har fokus på effektiv forvaltning af de retlige rammer og kommunens mulighed for at systematisere arbejdet med sagerne. Det gør vi ud fra en formodning om, at en tættere opfølgning i indsatserne og øgede krav til udfører, vil sikre kvaliteten i sagsarbejdet.
Dit arbejdsområde vil være voksne med særlige behov for støtte beskrevet i Servicelovens bestemmelser om voksne
- § 85 bostøtte i eget hjem – § 85a Housing First bostøtte
- § 85/ABL §105 botilbud –
- § 97 ledsageordning
- § 98 kontaktpersonsordning til døvblinde
- § 99 støtte kontaktperson
- § 100 handicapkompenserende merudgifter
- § 102 særligt tilbud om behandling
- § 103 beskyttet beskæftigelse
- § 104 aktivitets- og samværstilbud
- § 107 midlertidige botilbud
- § 108 varige botilbud
- § 109 krisecentre & § 110 forsorgshjem
Derudover skal du yde råd og vejledning samt deltage i tværfagligt samarbejde såvel internt i kommunen, som eksternt
Vi anvender KMD Nexus som fagsystem og arbejder med Fælles Faglige Begreber på baggrund af Voksenudredningsmetoden
Vi tilbyder- Et spændende job med stor bredde og variation i opgaverne
- Engagerede og kompetente kollegaer
- En god og omsorgsfuld samarbejdskultur
- Fokus på sammenhæng mellem arbejds- og privatliv
- En afdeling med øje for udvikling og nytænkning
Din kompetence- og personprofilVi forventer, at du
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med erfaring fra det specialiserede voksenområde
- Har særlig interesse for arbejdet med voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
- Kan lide at have travlt og ser en udfordring i konstant at udvikle dit arbejde
- Kan arbejde selvstændigt og har en naturlig systematik i løsningen af de administrative, såvel som borgerrettede dele af sagsbehandlingen og vægter høj faglighed og god forvaltningsskik
- Personligt skal du være løsningsorienteret, positiv, og god til forandringer og uforudsete opgaver.
Rebild Kommune har stort fokus på inddragelse af borgerne i sagsbehandlingen og det forventes, at du har fokus på nært samarbejde, åbenhed og dialog i organisationen, så borgerne oplever sammenhæng og helhed i indsatsen.
Du vil i det daglige opleve ledelsesmæssig og kollegial opbakning til at løse opgaverne.
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed og et godt socialt miljø med åbenhed, respekt, kvalitet og udvikling som de fælles værdier.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt straffeattest, inden stillingen kan besættes. Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist22. april 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler29. april 2025.
Tiltrædelse1. juni 2025.
På vores hjemmeside kan du finde oplysninger om kommunen generelt og om Center Familie- og Handicap. Du kan også læse vores personalepolitik her. Se
www.rebild.dkHar du spørgsmåleller mangler du information om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lis Otkjær Termansen, telefon 99 88 78 60 / mobil 41 77 61 17 / mail
[email protected].
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune