– på fuld tidVi søger en lærer, der kan undervise i alle afdelinger – gerne linjefagsuddannet i dansk og engelsk. Skemaet vil indeholde engelsk på 7. og 8. klassetrin og dansk i 1.klasse. Derudover DSA (dansk som andetsprog) i 6. klasse samt to lærertimer (/støttetimer) i 9. klasse – bl.a. engelsk og dansk. Hvis du vil være en del af en skole, hvor læring, udvikling og trivsel er omdrejningspunktet, så er Skovsgård Tranum Skole en arbejdsplads for dig. Stillingen tilbydes på Skovsgård afdeling med primær tilknytning til vores udskoling.
Hvad forventer vi af dig?Du bliver en del af et velfungerende afdelingsteam – som arbejder positivt og konstruktivt i forhold til at udvikle og planlægge alle aspekter af opgaver i en folkeskole.
- Du er uddannet lærer.
- Du kan undervise alle alderstrin.
- Du ønsker teamsamarbejdet. Du ser teamarbejdet som afgørende og helt grundlæggende for dit arbejde som lærer.
- Du søger viden. Du opsøger ny viden og deler – som en selvfølge – din viden med dine kollegaer. At blive inspireret og tage imod vejledning fra andre er kun en naturlig del af din professionelle tilgang til dit arbejde.
- Du vil inklusion. Du arbejder systematisk med at mindske de faktorer, som kan være medvirkende til adfærd, kontakt og trivselsproblematikker.
Hvad kan vi tilbyde dig?Du vil få tilknyttet en mentor, vi ønsker nemlig, at du skal opleve dig tryg og taget godt imod.
Du får mulighed for at bruge dine kompetencer bredt på skolen – hvor du bl.a. skal være primærvoksen i udskolingen.
Generelt om skolenSkovsgård Tranum Skole er en skole med ca. 200 elever fordelt på to matrikler – en Tranum afdeling og en Skovsgård afdeling. På begge matrikler er der tilknyttet SFO, og på Tranum afdelingen er der ydermere en børnehave med vuggestue. Tranumafdelingen og Skovsgårdafdelingen ligger med ca. 7 km’s mellemrum - i hjertet af den naturskønne Jammerbugt Kommune.
Vi arbejder ud fra fælles værdier, der danner grundlaget for en fælles retning på alle afdelinger. Vi prioriterer, at der er plads til de enkelte afdelingers egenart.
For yderligere oplysningerkan du kontakte skolen på telefon 72 57 81 50, ringe direkte til skoleleder Kim Pedersen på telefon 41 91 31 51 eller til afdelingsleder René Skudstrup på telefon 29 93 92 15.
AnsøgningsfristMandag den 27. januar kl. 12.00.
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 4. februar.
Ansættelsesdato er fra så hurtig som muligt.
Ansøgere bedes benytte linket 'Søg stillingen' i opslaget.
Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter straffeattest (børneattest).