Institut for Kommunikation ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, søger en barselsvikar til Institutsekretariatet med tiltrædelse 1. marts 2025.
Vi søger en initiativrig generalist til en spændende stilling med både ledelsesunderstøttelse og administrationsudvikling med en veludviklet sans for processer og vedholdende koordineringsevner.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a. • Ledelsesunderstøttelse af administrationschef og institutleders opgaveportefølje (f.eks. strategiarbejde, facilitering af større interne seminarer og den generelle drift og udvikling af instituttet)
• Udarbejde beslutningsoplæg og notater til ledelsen
• Forberede ledelses- og udvalgsmøder, udarbejde referater, dagsordener og mødemateriale samt følge op på beslutninger
• Diverse driftsopgaver bl.a. rekruttering af videnskabeligt personale, administrativ understøttelse af Tenure Track Adjunkt forløb, redaktion af instituttets interne nyhedsbrev
KU er i gang med at implementere en ny fælles universitetsadministration, som træder i kraft pr. 1. marts 2025. En række understøttende opgaver inden for bl.a. HR, økonomi, uddannelse og forskning udføres af den nye fælles administration. Udover ovenstående punkter, bliver det en af dine opgaver at understøtte administrationschefen i at sikre et smidigt og effektivt samarbejde med den fælles administration og fastholde et højt niveau i opgaveløsningen.
Du har mulighed for at udvikle stillingen i henhold til dine kompetencer og interesseområder.
Din baggrund • Du har en relevant kandidatuddannelse.
• Du er kommunikerende både skriftligt og mundtligt på højt niveau på dansk og engelsk.
• Har stærke IT-kompetencer, særligt Excel.
• Hvis du har kendskab til universitetssektoren eller andre store politiske organisationer, er det en fordel men ikke et krav.
Vi forventer, at du • Har øje for hvor du kan bidrage og du tager fra på eget initiativ
• Har en struktureret tilgang til dine opgaver og trives med at holde overblikket på andres vegne
• Evner relations- og tillidsopbygning på tværs af organisatoriske enheder og medarbejdergrupper
• Har gode samarbejdsevner og værdsætter et godt kollegaskab
• Kan forvalte den fortrolighed der kommer med jobbet
Vi tilbyder • Et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne – samt tæt kontakt til Instituttets ledelse.
• Engagerede og gode kolleger, der lægger vægt på holdspil og faglighed i arbejdet
• Et udviklingsorienteret og velfungerende ledelsesteam, der brænder for Instituttet
• Gode muligheder for kompetenceudvikling og et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone.
Institut for Kommunikation danner ramme om uddannelse og forskning inden for kommunikation og menneskelig erkendelse. Vi er et stort og mangfoldigt institut med et stærkt tværfagligt forskningsmiljø. Instituttet har 2200 studerende og 200 medarbejdere, og udbyder seks bacheloruddannelser og syv kandidatuddannelser.
Du vil blive en del af instituttets administration, hvor vi er ca. 10 medarbejdere, der understøtter instituttets ledelse, forskere og undervisere. Du vil have tæt kontakt til instituttets ledelse og vores stærke forskningsmiljø.
Læs mere om instituttet og vores uddannelser på vores hjemmeside:
https://komm.ku.dk/ Løn og ansættelsesforhold Ansættelsen er tidsbegrænset fra 1. marts 2025 til 30. juni 2026. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem
Skatteministeriet og Akademikere i Staten, med indplacering som fuldmægtig. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Vi arbejder med flextid og mulighed for hjemmearbejde i den udstrækning, det stemmer overens med opgaveløsningen.
Ansøgning Ansøgningsfrist er d. 7. januar 2025. Samtaler forventes afholdt 16. januar 2025 evt. 2. samtale forventes afholdt 22. januar 2025.
Elektronisk ansøgning, bilagt CV samt dokumentation for uddannelse sendes ved at klikke på "Udfyld ansøgningsformular" knappen i opslaget på
http://jobportal.ku.dk/tap/.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Yderligere spørgsmål Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte konstitueret administrationschef Amanda From, +45 35 32 70 65.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte administrationschef Amanda From 35327065 samt tillidsrepræsentant Alexander Safet Memedi 35323858. Du kan også læse mere her