Andreasskolens SFO søger en pædagog til et barselsvikariat fra 1. januar 2025, med evt. mulighed for forlængelse. Stillingen omfatter arbejde i både SFO og indskoling. Arbejdstiden er 26 timer om ugen. (Måske mulighed for lidt flere timer med andet skolearbejde)
Den vi søger skal:
- Have en varm og venlig personlighed
- kunne samarbejde og være i stand til at skabe
- positive relationer til andre mennesker
- være åben for udvikling - både fagligt og
personligt
Vi kan tilbyde:
- En rigtig god skole og SFO
- Dejlige børn og ressourcestærke forældre
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling mulighed for at afprøve nye initiativer og engagere sig i vores fælles hverdag
- En personalegruppe med plads til forskellighed
- Samarbejde på tværs af faggrupper
Vi arbejder ud fra den anerkendende relation og pædagogisk relationskompetence. Vi ser barnet som skabt af Gud, elsket og ønsket – værdifuldt. Vi ved, at forudsætningen for trivsel, udvikling og læring er nære relationer og omsorgsfulde fællesskaber.
Derfor værner vi om fællesskabet og den enkeltes plads i det.
Andreasskolen er en kristen friskole med vuggestue og børnehave, som bygger på et fælleskirkeligt grundlag. Vi er en fagligt og socialt velfungerende skole i et nært miljø tæt på både by og natur. Skolen har ca. 270 elever fra 0.-9. klasse, heraf ca. 110 børn i SFO.
Kan du se dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig.
Send din ansøgning elektronisk til [email protected], eller læg den i en kuvert og send den til Andreasskolen, Blomsterhaven 1-7, 4300 Holbæk.
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du rette henvendelse til: SFO-leder Rino Pagels på telefon 61271975
Ansøgningsfrist d. 1/12-24 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest i ugen efter ansøgningsfristen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL/FOA og skoleforeningerne.
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest samt referencer
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir